C. Lundbye

 Christen Carl Lundbye (1812-1873)

Christen Carl Lundbye var krigminister i flere omgange fra 1856-1864.

Christen Carl Lundbye var dansk artilleriofficer og krigsminister i flere omgange fra 1856-1864. Han var således krigsminister ved krigsudbruddet i begyndelsen af 1864. Lundbye er blevet betegnet som en svag minister og slap ikke heldigt fra sin rolle i krigen. På den ene side blandede han sig for meget i militærtaktiske spørgsmål, på den anden side førte han en vag og slingrende kurs.

Baggrund

Carl Lundby var artilleriofficer og blev i 1854 udnævnt til direktør ved hærens materiel. I 1856 udnævntes han til krigsminister og sad i første omgang frem til 1859. Her stod han bag et lovforslag om søbefæstning af København samt udbygning af befæstningsanlæg ved bl.a. Fredericia, Dybbøl og Dannevirke. Det lykkedes dog kun at få gennemført forslaget om hovedstadens søbefæstning, mens de befæstningsanlæg i Jylland og Slesvig, som blev afgørende for krigen i 1864, indtil videre blev opgivet.

Lundbyes rolle under krigen

I 1859 trådte Lundbye sammen med det øvrige ministerium tilbage, men han blev genindsat som krigsminister i 1863, da H. N. Thestrup gik af efter at være blevet nægtet bevillinger til hærens nyorganisering. Lundbye blev således endnu engang krigsminister på et skæbnesvangert tidspunkt lige før krigen. Lundbye var en hæderlig mand, men havde ikke karakterstyrke nok til at hævde sin selvstændighed overfor kongen og regeringschefen op til krigen. D. G. Monrad udtalte f.eks. om Lundbye, at der ingen ”Ministerdjævel” var i ham. Desuden var han uden reel krigserfaring og var usikker i vurderingen af de militære situationer under krigen.

Da general de Meza rømmede Dannevirke i begyndelsen af krigen, var Lundbye stærkt utilfreds trods det fornuftige i tilbagetrækningen. Han følte sig omgået og bad først om at måtte fratræde sin ministerstilling og efterfølgende krævede han de Meza frataget kommandoen. Det sidstnævnte krav fik han og en række ministerkollegaer gennemtrumfet, og de Meza blev afløst først af M. Lüttichau og i marts 1864 af general G. Gerlach.

Med hensyn til styrken af den danske stilling ved Dybbøl vaklede C. Lundbye også i sit skøn. Efter rømningen af Dannevirke havde Lundbye opfordret til større angrebsånd i forsvaret af Dybbølstillingen, men da det overlegne preussiske bombardement indledtes fra den 15. marts blev befæstningerne, som ugerne gik, skudt i grus. Overkommandoen telegraferede den 14. april, at man ikke længere kunne holde stillingen i forsvarsdygtig stand og ønskede at forberede en tilbagegang. Samme dag telegraferede Lundbye til stabschefen i Sønderborg, at overkommandoen havde frie hænder og regeringens støtte. Om aftenen modtog hovedkarteret dog et telegram fra krigsministeren, hvori han meddelte, at regeringen fastholdt vigtigheden af at holde stillingen ved Dybbøl på trods af ”forholdsvis betydelige tab”.

Lundbye havde bøjet sig for konseilspræsident Monrad, som af politiske hensyn anså det for væsentligt, at Danmark endnu holdt Dybbølstillingen ved Londonkonferencens åbning, der var sat til den 25. april. Monrad hævdede efterfølgende, at han ikke var oplyst om den virkelige situation på Dybbøl Banke, og det er rigtigt, at Lundbye så sent som den 15. april gav udtryk for, at stillingen, på trods af hovedkvarterets alarmsignaler, kunne holde 14 dage til en måned endnu. Tre dage senere, den 18. april, faldt stillingen ved Dybbøl efter et preussisk angreb.

Afskedigelse og sammenbrud

Carl Lundbyes svage psyke gav efterhånden efter for krigens pres, og han brød sammen under arbejdsbyrden og ansvaret. Hans usikre militære vurderinger og svingende sindsstemninger gjorde desuden, at D. G. Monrad ønskede et krigsministerskifte og Lundbye blev afsat 18. maj 1864. Lundbye blev hårdt ramt af krigens udfald og spillede ikke nogen politisk eller militær rolle efter sin afgang. Han døde i 1873.

Af Steffen Lind Christensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: