Frederik 7.

Frederik 7. (1808-1863) var konge af Danmark fra 1848-1863. Han var en på den ene side en meget folkekær konge og på den anden side en relativt svag personlighed, der let lod sig rive med af stemningsbølger.

Frederik 7. besteg tronen i revolutionsåret 1848, hvor der også i Danmark lød krav om forandringer og en friere forfatning. Disse ønsker imødekom han næsten øjeblikkeligt, og med Junigrundloven i 1849 ophørte enevælden, og Frederik 7. blev konstitutionel monark. Under treårskrigen 1848-51, som sikrede Slesvig-Holstens fortsatte tilknytning til Danmark, blev han en samlende figur for kongeriget, og dette sammen med hans rolle som grundlovsgiver var med til at sikre ham hans store popularitet.

Regeringstiden efter treårskrigen var præget af spørgsmålet om Slesvig og Holstens tilknytning til kongeriget, og Frederik 7. udfordrede sjældent de skiftende regeringers politik direkte. Dog meldte han sig ofte som stærk modstander af en eventuel deling af Slesvig som en løsning på problemet.

Frederik 7.s livsførelse var meget udsvævende – han drak heftigt, fortalte gerne fantasifulde løgnehistorier, og til mange hoffolks forargelse valgte han at leve sammen med en ikke-adelig, Louise Rasmussen, som blev kendt som grevinde Danner. Dette fik dog ikke indflydelse på hans folkelige popularitet, der forblev stor gennem hele hans regeringstid.

I sine sidste regeringsår håbede Frederik 7. som mange andre danskere, at vejen ud af krisen om Slesvig-Holsten kunne gå gennem en nordisk alliance. Han var nær ven med den svenske konge Karl 15., som besøgte København flere gange, og som også holdt af at drikke og komme med flotte udtalelser om de nordiske folkeslags broderskab. Frederik 7. støttede i sin sidste tid også op om ønsket om at give Holsten en mere selvstændig placering i helstaten og knytte Slesvig nærmere til kongeriget. Det var denne tankegang, der kom til udtryk i forslaget til Novemberforfatningen i 1863. Frederik 7. døde dog kort før Novemberforfatningen kom til vedtagelse, hvilket ramte Danmark hårdt, da han trods sine fejl havde været en samlende national skikkelse. Frederik 7., der tilhørte den oldenborgske kongeslægt, kunne ikke få børn, og derfor overgik tronen efter hans død til Christian 9., der stammede fra den såkaldte glückburgske linje af den danske kongeslægt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: