Helstatsforfatningen 1855

Ved fredsslutningen efter treårskrigen fra 1848-51 fik Danmark lov til at beholde hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Til gengæld krævede de europæiske stormagter, at Danmark indførte en forfatning for hele helstaten, som stillede alle hertugdømmer lige i forhold til kongeriet og altså ikke søgte at knytte Slesvig nærmere til kongeriget, sådan som mange i Danmark ønskede det. Helstatsforfatningen fra 1855 – også kaldet Fællesforfatningen – var et forsøg på at imødekomme dette krav.

Helstatsforfatningen ophævede ikke den hidtidige Junigrundlov, men bestemte, at den kun skulle gælde for kongeriget Danmarks indre anliggender. For den danske helstat som helhed indførte helstatsforfatningen et rigsråd, der dels var valgt af kongen, dels af de enkelte dele af riget. Demokratisk set var Helstatsforfatningen et tilbageskridt i forhold til Junigrundloven, men det var i overensstemmelse med tidsånden, hvor mange mente, at Junigrundloven var gået for langt. Et langt større problem var det, at Holsten var utilfreds med forfatningen, da stænderforsamlingen her ikke var taget med på råd. Derfor indbragte Holsten Helstatsforfatningen for Det Tyske Forbund, som erklærede den for ugyldig i 1857, hvorefter den reelt trådte ud af kraft. Næste forsøg på at løse forfatningsproblemet var Novemberforfatningen fra 1863, der var den direkte årsag til krigen året efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: