Junigrundloven 1849

Junigrundloven er Danmarks første forfatning fra 1849. Junigrundloven gjorde Danmark til et konstitutionelt monarki med visse demokratiske elementer. Blandt andet en rigsdag, hvor godt 15 % af befolkningen havde stemmeret. Junigrundloven blev vedtaget under treårskrigen 1848-51 og var blandt andet motiveret af et ønske om at knytte Slesvig tættere til kongeriget. Selvom det således var meningen, at den skulle gælde for både Danmark og Slesvig (men ikke det tyske Holsten), måtte man indføre en bestemmelse om, at alt vedrørende Slesvigs stilling måtte vente til efter fredsslutningen. Junigrundloven kom dog aldrig til at gælde for Slesvig, da Danmark efter freden i 1851 måtte love, at man ikke ville knytte Slesvig nærmere til kongeriget end Holsten.

I 1855 blev Junigrundloven suppleret med den såkaldte Helstatsforfatning og i 1863 med Novemberforfatningen, som var den direkte årsag til krigen i 1864.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: