Nationalliberale

De nationalliberale var en politisk retning i anden halvdel af 1800-tallet, som forenede en dansk nationalisme med kravet om en fri forfatning. Retningen opstod, da Orla Lehmann i 1842 formulerede Ejderpolitikken, der søgte at indlemme Slesvig i og udskille Holsten fra kongeriget Danmark, som modsætning til helstatspolitikken, der ønskede at bevare hertugdømmerne som en del af helstaten.

I 1857 dannede de nationalliberale med C.C. Hall for første gang en nationalliberal regering, og med en kort afbrydelse bevarede de magten frem til afslutningen af krigen i 1864. Denne periode blev dermed et højdepunkt for de nationalliberale, men det sluttede brat, da de i 1863 med indførelsen af Novemberforfatningen forsøgte at gennemføre Ejderpolitikken. Indførelsen af Novemberforfatningen betød krig, og efter nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig og afståelsen af Slesvig, Holsten og Lauenborg, måtte de nationalliberale bære skylden for nederlaget, og de mistede både prestige og ministerposter.

Blandt de fremtrædende nationalliberale politikere var Orla Lehmann, C.C. Hall, D.G. Monrad, A.F. Krieger og Carl Ploug, og aviserne Dagbladet og især Fædrelandet var talerør for de nationalliberale.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: