Månedsoverblik okt/nov 1862


Den engelske udenrigsminister Lord John Russells “Gotha-depeche” har i efteråret 1862 bragt Danmark store problemer

1864live præsenterer nu vores første månedsoverblik. Månedsoverblik giver en oversigt over, hvilke emner der har præget den seneste måned, og hvilke sager der må forventes at præge dagsordenen i den kommende tid.

Oktober 1862 har stået i Gotha-depechens tegn. I den engelske udenrigsminister Lord Russells depeche stillede han sig ganske på tysk side i det slesvig-holstenske spørgsmål og opfordrede den danske regering til at gå ind på den ligestilling af monarkiets dele, som de tyske magter ønsker. Dette var ganske uantageligt set med danske øjne, fordi det ville give det tyske Holsten mulighed for fuldstændigt at lamme dansk politik. Desuden bragte Gotha-depechen også Slesvigs forhold i spil, hvilket fra dansk side kategorisk afvises med henvisning til, at Slesvig er dansk land, og at ingen magter derfor har ret til at blande sig i Slesvigs forhold.

Det er lykkedes det danske diplomati delvist at neutralisere Gotha-depechen, og de neutrale stormagter ser den heller ikke som et konstruktivt bud på løsning af konflikten. Samtidig har den skabt stort røre i England, hvor de fleste stiller sig på Danmarks side og udenrigsministeren er blevet kritiseret kraftigt. Ikke desto mindre har den forværret det dansk-engelske forhold, og samtidig har Østrig og Preussen modtaget den med kyshånd og gjort den til deres bud på grundlag for videre forhandlinger.

Et lyspunkt i oktober har det dog været, at Preussens nye ministerpræsident Bismarck synes optaget af sin kamp med det preussiske parlement, og at Preussen derfor ikke på nuværende tidspunkt har mange kræfter at lægge i striden med Danmark.

Krisen omkring Gotha-depechen har også været skyld i en regeringskrise i Danmark. Ministeriet Hall er nu under angreb fra både konservative og nationalliberale for sine manglende fremskridt i den politiske konflikt omkring Slesvig og Holsten. Kong Frederik 7. er for tiden i Slesvig, men forventes til København den 5. november, og flere tror, han her vil afskedige regeringen og måske indsætte et mere konservativt styre. Under alle omstændigheder er der stort pres på regeringen for at bryde dødvandet i det slesvig-holstenske spørgsmål.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: