Månedsoverblik dec/jan 1862/63


Kong Frederik d. 7. bakker fuldt op om regeringens Slesvigpolitik, men har i julen også vist et uligevægtige temperament, der kan risikere at få fatale følger for en forsigtig dansk politik.

Kong Frederik 7. bakker fuldt op om regeringens slesvigpolitik, men har i julen også vist et uligevægtige temperament, der kan risikere at få fatale følger for en forsigtig dansk politik.

Godt nytår til alle, der følger med!

I december 1862 har den danske regering Hall siddet sikrere i sadlen efter krisen i efteråret. Det skyldes først og fremmest, at kong Frederik 7. har bakket fuldt op om ministeriet og dets politik i det slesvig-holstenske spørgsmål. Regeringens Slesvig-Holsten-politik fokuserer nu på en tættere tilknytning mellem Slesvig og kongeriget, som skal bryde det forfatningsmæssige dødvande, det danske monarki befinder sig i. Man håber stadig, at det kan ske, uden at det kommer til krig, selvom blandt andet avisen Fædrelandet har proklameret, at der kun findes to muligheder: dansk underkastelse eller krig med Tyskland. De danske udenrigspolitiske muligheder bliver imidlertid begrænset af den diplomatiske konflikt med England, der stadig ulmer efter lord Russels forsøg på mægling. Mellem jul og nytår var konflikten tæt på at bryde ud i lys lue, da Frederik 7. ville true England med at afbryde de diplomatiske forbindelser, hvis de ikke holdt op med at blande sig. At bryde med det normalt venligtsindede England, der samtidig er Europas måske stærkeste stormagt, kunne have fået alvorlige konsekvenser for Danmark, men det lykkedes konseilspræsident Hall at få afværget bruddet. Sagen understreger dog, at den danske konge i høj grad er i sine følelsers vold i Slesvig-spørgsmålet og ikke altid har den store forståelse for de realpolitiske forhold.

Hvad, resultatet af en tættere tilknytning af Selsvig til kongeriget vil blive, er svært for de danske politikere at forudse, ikke mindst på grund af de komplicerede forhold i Tyskland. Holsten, som er et tysk hertugdømme under den danske konge, vil med stor sandsynlighed stritte kraftigt imod, da mange her ønsker et mere eller mindre selvstændigt tysk Slesvig-Holsten. Det tyske forbund stiller sig ofte på den tyske nationalismes side og vil derfor sandsynligvis bakke op om Holstens synspunkter. Det vigtigste er dog de to tyske stormagter Østrig og Preussen, som på den ene side ønsker at bakke op om de tyske synspunkter, men på den anden side ikke er interesserede i en tøjlesløs tysk nationalisme, der kan true deres egne magtpositioner. I Preussen kæmper Bismarck en hård indenrigspolitisk kamp mod Parlamentet, som giver mindre råderum i udenrigspolitikken. Han har dog stedse den danske konflikt i baghovedet og holder her alle muligheder åbne. Vigtigst for ham er, at preussiske interesser altid kommer før de tyske, og at Preussen kun skal gå i krig, når det tjener preussiske interesser.

I januar 1863 må der forventes at komme stor fokus på den holstenske stænderforsamling, der skal begynde deres møde d. 24. januar. For den danske regering Hall bliver stænderforsamlingen en sidste mulighed for at finde en fredelig løsning på forfatningskrisen med Holsten og dermed sandsynligvis også med Det Tyske Forbund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: