Månedsoverblik jan/feb 1863


poland-1864

Den polske opstand har skabt ny dynamik i europæisk politik. Spørgsmålet er, om det ender med at blive en fordel eller en ulempe for Danmark.

Velkommen til et lidt forsinket månedsoverblik over begivenhederne i januar 1863, og om hvad der kan forventes i februar.

Januar 1863 har været præget af de engelske mæglingsforslag, der blev igangsat af udenrigsminister Lord Russell med den såkaldte Gotha-depeche i september 1862. Danmark var fra begyndelsen utilfreds med mæglingsforsøgene, da man mente, at England med Gotha-depechen stillede sig helt på Tysklands side. Det har ført til mange notevekslinger mellem Danmark og England, hvor Danmark har udtrykt utilfredshed med det engelske standpunkt, mens England til gengæld har beklaget Danmarks manglende forhandlingsvilje. I december var det tæt på at udvikle sig til en egentlig diplomatisk krise, da den uligevægtige danske konge Frederik 7. blev meget harm over den engelske indblanding. Konflikten blev dog afmonteret af konseilspræsident Hall, og i begyndelsen af januar er notevekslingen om spørgsmålet stoppet indtil videre.

Efter at en diplomatisk løsning af spørgsmålet nu synes fjernere efter den fejlslagne engelske mægling, ser den danske regering nu den holstenske stænderforsamling som den måske sidste mulighed for at finde en fredelig politisk løsning. Krisen omkring hertugdømmerne har længe kredset om Holstens plads i den danske helstat. Den tysksindede holstenske elite kræver en tæt tilknytning mellem Holsten og Slesvig og kræver ligeledes, at Holsten skal være ligestillet med monarkiets øvrige dele. For holstenerne betyder det, at de reelt vil have vetoret over for alle fællesbeslutninger for monarkiet, herunder for fællesbudgettet. For den danske regering er det imidlertid uholdbart, at en ren tysk stat skal have en sådan indflydelse i monarkiet. Men bag Holstens krav står Det Tyske Forbund og heriblandt de tyske stormagter Østrig og Preussen.

De første meldinger fra den holstenske stænderforsamling, der påbegyndtes den 24. januar, er dog ikke opløftende. Den 28. januar ønskede forsamlingen at sende en kritisk henvendelse til den danske konge, hvilket dog blev afvist af stænderforsamlingens formand. Den 9. februar har et udvalg under stænderforsamlingen erklæret, at det mener, den danske forfatning er ugyldig, idet den ikke indrømmer Holsten den indflydelse, landet har krav på ifølge aftalerne efter sidste krig. Samtidig har det danske landsting sendt en henvendelse til kongen, hvor det udtaler, at den eneste løsning på krisen er en fællesforfatning for Danmark og Slesvig, hvilket vil være stik imod de holstenske ønsker. Kongen har svaret, at spørgsmålet ligger uden for landstingets beføjelser, men ingen er i tvivl om, at han ser med sympati på ønsket. Stænderforsamlingen fortsætter indtil marts 1863, men som sagerne står, er der ikke mange, der tror, at der kan nås en enighed mellem kongeriget og Holsten.

På den europæiske scene er der imidlertid en udvikling igang, der måske kan få stor betydning for det danske problem. I de sidste dage af januar er der udbrudt en omfattende national opstand i de russiske dele af Polen. Opstanden lægger pres på et Rusland, der i forvejen er svækket i forhold til tidligere tiders storhed. Samtidig er opstandens nationale karakter velegnet til at skabe sympati i et Europa præget af nationalistiske og liberale strømninger. For Danmark er opstanden både et problem og en mulighed. På den ene side er det svært at støtte åbent op om opstanden, selvom den fx har de nationalliberales sympati. Rusland var en væsentlig politisk allieret under treårskrigen 1848-51, som Danmark nødigt vil skubbe fra sig. På den anden side kan opstanden være med til at fjerne fokus fra den dansk-tyske konflikt, hvilket måske kan give Danmark en mulighed for at knytte Slesvig tættere til kongeriget og skubbe Holsten væk, mens stormagterne er optagede af andre ting. Det er imidlertid en meget flydende situation, Danmark må navigere i, og senest har meddelelsen om, at Bismarck har indgået en aftale mellem Preussen og Rusland om at bekæmpe den polske opstand, bragt ny usikkerhed. En sådan aftale er et slag i hovedet på de tyske liberale, der ser Rusland som Europas konservative og reaktionære stormagt. Men samtidig er en preussisk-russisk forståelse yderst farlig for Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: