5. juni 1863: Grundlovsdag i København. Carl Ploug sætter atter folkets følelser på vers


Junigrundloven fra 1849, var allerede blevet suppleret med Helstatsforfatningen fra 1855. I juni var der krav om en grundlovsændring som også skulle omfatte Slesvig, hvilket faktisk havde været tanken med grundloven fra 1849.

Junigrundloven fra 1849 var allerede blevet suppleret med Helstatsforfatningen fra 1855. I juni var der krav om en grundlovsændring, som også skulle omfatte Slesvig, hvilket faktisk havde været tanken med grundloven fra 1849.

Grundlovsdag er blevet fejret i København ved arrangementer både i Tivoli og i Frederiksberg have. Her klokken fire samles man til et fanetog, der drager gennem Københavns gader for at samles på ridebanen ved Christiansborg, hvor kongen residerer. Frederik 7. underskrev Danmarks første grundlov i juni 1849, og da han viser sig på balkonen for at hilse på optoget, mødes han af stormende jubelråb.

Den nationalliberale digter Carl Ploug har endnu engang komponeret en festsang, som forsamlingen herefter synger, og hvad den mangler i kunstnerisk værdi, kompenserer den for ved sin svulmende nationale patos. Særligt i sidste vers er den politiske pen blevet hvæsset, og sangen kræver direkte Slesvig knyttet til kongeriget ved en grundlovsændring. Om sætningen, “Og derfor drak Du Kæmpekraft. Af Folkehjertets Kilde”, henviser til kongen store alkoholforbrug, er derimod mere uvist.

Carl Plougs sang til grundlovsdag 1863

Du, som i Folkets Kjærlighed
Din Styrkes Væld har fundet,
Kong Fredrik! mon Du ogsaa veed,
Hvad Magt deraf er rundet?
O, Du maa være meget stærk
Og mægtig til et Kæmpeværk;
Thi Borger, Bonde, Læg og Klerk
Du fast til Dig har bundet!

Vi elske Dig, fordi Dit Bryst
Vort Haab og Ønske rummer,
Fordi Du glædes ved vor Lyst,
Og sørger for ved vor Kummer;
Du splipper ei, vi slippe ei
Det fælles Maal, den fælles Vei,
Men styre efter samme Streg,
Hvor vredt saa Bølgen skummer.

Lad Danmark være nok saa Lidt,
Naar det os selv tilhører,
Naar Livet der sig sundt og frit
I egne Klæder rører,
Naar ingen fremmed Kig-i Pot
Kan blande sig i Stort og Smaat,
Men du, vor egen danske Drot,
Alene Spiret fører.

Og derfor drak Du Kæmpekraft
Af Folkehjertets Kilde,
For Frihedsværket, Du har skabt,
Paa sikker Grund at stille,
At det saa lidt skal friste Fæld,
Som lægges ud for Daarskabs Gjæld,
Men Dig til Pris og os til Held
Bestaae til Tider silde!

Gud give Dig saa mange Aar,
At Du Din Daad seer lykket;
At Du seer Rigets Urtegaard
Af Fredens Palmer skygget;
At Du seer Slesvig bundet fast
Med Grundlovstankens seige Bast;
At Du seer Danmarks ene Mast
Med Nordens Vimpel smykket!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: