26. juni 1863: Hall: Eksekution er lig med krig!


Holstens forhold til resten af helstaten bliver centralt i den kommende rigsrådssamling.

Holsten er både et hertugdømme under den danske konge og medlemstat i Det Tyske Forbund. Denne dobbeltposition er Det Tyske Forbunds springbræt til at blande sig i danske forhold.

Det Tyske Forbund diskuterer i disse dage, hvilket krav der skal stilles til Danmark under trussel om eksekution. Eksekution er en bestemmelse under forbundstraktaten, der giver de øvrige lande ret til at gribe ind i andre medlemsstater. Da Holsten er medlem af Det Tyske Forbund, kan Forbundet altså gribe ind her unden officielt at erklære Danmark krig. Den danske konseilspræsident C.C. Hall ønsker imidlertid, at det skal stå helt klart for de tyske stater, at dette skridt ikke kan tages, uden at det medfører en egentlig krig, og han instruerer de danske gesandter om, at der ikke må udtales noget, der kan give indtryk af, at Danmark stiltiende vil finde sig i indgriben i Holsten. Om det så rent faktisk vil komme til krig i den situation, er mindre sikkert, idet Hall stadig håber, at han i dette tilfælde kan få de neutrale stormagter til at gribe ind og stoppe Det Tyske Forbund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: