9. juli 1863: Det Tyske Forbund vedtager kravene til Danmark. Krigen rykker nærmere …


Holstens forhold til resten af helstaten bliver centralt i den kommende rigsrådssamling.

Holstens medlemskab af Det Tyske Forbund giver Forbundet mulighed for at blande sig i danske forhold og til nød gribe ind militært. En sådan indgriben vil dog ikke kunne strække sig ud over Holstens grænser.

Det Tyske Forbund er samlet til møde i Frankfurt og her vedtages det i dag, at det skal kræves af Danmark, at Martskundgørelsen trækkes tilbage, og at Danmark atter ligestiller Holsten med resten af helstaten. Sker det ikke, vil forbundet skride til såkaldt eksekution, som er militær indgriben i et medlemsland. Dette vil dog kun kunne gøres i Holsten, da det er det eneste område i Danmark, der er medlem af Forbundet.

En mulig krig er dermed rykket nærmere, idet Danmark ikke er indstillet på at imødekomme de tyske krav. Den danske regering mener, at den har opfyldt aftalerne fra sidste krig, og at Det Tyske Forbund ingen ret har til at blande sig i Slesvigs forhold. Samtidig har den danske regering uofficielt også ladet forstå, at eksekution vil betyde krig, idet Danmark ikke vil se passivt til tysk indmarch i Holsten. Krigen er dog ikke lige ved at bryde ud, da en eksekution først skal planlægges og endeligt vedtages. Både Danmark og de neutrale stormagter håber, at der inden da skal vise sig muligheder for at få de tyske stater til at vige tilbage fra kravet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: