8. aug. 1863: Danmark beder officielt Sverige om forsvarstraktat


Den svenske kronprins Oskar erklærede under et besøg i Danmark, at Danmarks fjender også er Sveriges!

Den svenske kronprins Oskar erklærede under et besøg i Danmark, at Danmarks fjender også er Sveriges!

Udtalelserne om den skandinaviske broderskabsånd, og det tætte forhold mellem de nordiske lande, har floreret kraftigt hen over sommeren, hvor det også ofte er nævnt, at Danmark kan forvente militær hjælp fra Sverige. Senest har den svenske kronprins Oskar under et besøg på det nye panserskib Rolf Krake udbragt en skål for den danske marine med håb om, at den med kraft vil møde “Danmarks Fjender, som ogsaa ere vore”.

Men nu mener den danske regeringsleder C.C. Hall, at det er på tide at få papir på løfterne. I en note til den svenske udenrigsminister beder han i dag om, at man nu indgår i realitetsforhandlinger om en forsvarstraktat. Han henviser til, at Sverige ofte har rådet Danmark til at stå fast over for de tyske krav, og at det giver Sverige et medansvar for udviklingen. Danmark står nu over for at skulle svare på de seneste krav fra Det Tyske Forbund, og Hall skriver, at det vil være godt, hvis det afvisende danske svar hurtigst muligt kan følges af meddelelsen om en forsvarstaktat mellem Danmark og Sverige, så Det Tyske Forbund ved, at Danmark ikke står alene. Samtidig mener han også, at han her er forpligtet til at meddele Sverige om det afvisende danske svar til Forbundet, så svenskerne kan godkende det, og han skriver, at han ikke vil sende svaret, før han har hørt nærmere om den svenske regerings holdning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: