Månedsoverblik august/september 1863


Den danske helstat anno 1864

Den danske helstat anno 1863. I slutningen af august 1863 ser det nu ud til, at Danmark muligvis kan få en forsvarstraktat på plads med Sverige-Norge, hvilket vil være en stor fordel for Danmark i konflikten med de tyske stater.

Vi genoptager traditionen med månedsoverblik, hvor vi samler op på, hvad der er sket i den seneste måned og kigger på, hvad der må blive de vigtigste spørgsmål i den kommende tid.

I sommeren 1863 er konflikten mellem dansk og tysk blevet tilspidset. I marts fremsatte den danske regering Martskundgørelsen, som proklamerede, at Holsten skulle have en løsere tilknytning til de øvrige dele af den danske stat. Dette provokerede imidlertid Det Tyske Forbund, som i juli vedtog et krav til Danmark om, at Marts-kundgørelsen skulle trækkes tilbage. Skete det ikke, ville Forbundet skride til såkaldt eksekution i Holsten, hvor forbundstropper besætter landet, hvilket Forbundet har ret til ifølge forbundstraktaten.

Selvom det officielt er Holsten, der debatteres, handler det hele om Slesvig. Holsten og Det Tyske Forbund mener at have rettigheder i forhold til Slesvig, som det vil være vanskeligt at få indfriet, hvis Holsten udskilles fra Danmark. Mange tyskere og holstenere (og en del slesvigere) ser gerne en slesvig-holstensk stat, der kan optages i Det Tyske Forbund. Set fra Danmarks synspunkt vil en løsere tilknytning til Holsten imidlertid give mulighed for at knytte kongeriget og Slesvig tættere sammen.

Med Det Tyske Forbunds krav fra juli er en militær konflikt rykket nærmere, idet en eksekution i Holsten let vil kunne ende i egentlig krig. Den danske regering er imidlertid ubøjelig over for de tyske krav, og den 27. august 1863 afviste Danmark officielt de tyske krav på Det Tyske Forbunds møde i Frankfurt. Forbundet går herefter videre med at planlægge eksekutionen.

Trods Det Tyske Forbunds aggressive fremfærd har der dog også været tegn på, at Danmark kan få held til at gennemføre sine udskillelsesplaner, uden at det kommer til krig. Den engelske regering har udført et ivrigt diplomatisk arbejde i juli-august med pres på skiftevis Danmark og de tyske stormagter Østrig og Preussen. Presset har dog været størst på de tyske magter, som England har advaret mod at blande Slesvig ind i striden. Den engelske premiereminister Palmerston er endog gået så langt som til at sige, at kommer det til krig over Slesvig, vil Danmark ikke stå alene. Samtidig er de to tyske stormagter splittede i spørgsmålet om reformer af Det Tyske Forbund, som er et led i deres evige magtkamp om førerskabet blandt de tyske stater. Det er meget svært at forestille sig en tysk militær aktion mod Danmark, der ikke er støttet af begge de tyske stormagter.

Endnu en god nyhed for Danmark er, at det nu ser ud til, at de mange skåltaler om skandinavisk sammenhold bliver omsat til forpligtende politik. Den svenske udenrigsminister Manderström har netop været i København, hvor han sammen med den danske regering har udfærdiget et udkast til en dansk-svensk forsvarstraktat. Værdien af en sådan er ikke kun de 20.000 svenske soldater, den lover, men lige så meget at det herved bliver klart for de tyske stater, at et angreb på Slesvig er lig med en egentlig krig med flere end blot Danmark. Der er således meget, der tyder på, at den danske regering har valgt et heldigt tidspunkt at skride til udskillelsen af Holsten.

Kigger vi ind i september 1863, synes det klart, at den planlagte dansk-svenske forsvarstraktat kommer til at fylde meget. Underskrives en sådan traktat, vil det ændre spillet om hertugdømmerne på afgørende vis. I Tyskland fortsætter den langsommelige planlægning af eksekutionen i Frankfurt samt debatten om en reform af Forbundet. Begge dele har stor betydning for Danmark og bliver fulgt tæt fra København. Lidt længere ude i fremtiden samles det danske parlament Rigsrådet i oktober 1863, og her vil det vise sig, om der skal tages stilling til en ny dansk forfatning, der skal stadfæste Martskundgørelsens proklamationer vedrørende den delvise udskillelse af Holsten. Sker det, vil det være et dristigt skridt, som dog muligvis kan lykkes i den flydende internationale situation.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: