29. sep. 1863: Hall søger at tage brodden af forfatningsforslaget i Rigsrådet


Casinomødet handlede om Holstens udskillelse, men under overfladen lå spørgsmålet om Slesvig, som lettere vil kunne knyttes til Danmark efter en udskillelse af Holsten

Hall afviser i dag over for Rigsrådet, at det nye forfatningsforslag betyder en inkorporation af Slesvig.

Et forslag til en ny forfatning (den senere Novemberforfatning) er blevet forelagt det danske parlament, Rigsrådet. Forslaget indfører et fælles rigsråd for Slesvig og kongeriget, som dog samtidig beholder deres selvstændige institutioner. Forslaget præsenteres nærmere for Rigsrådet i dag, og i sine kommentarer til forslaget søger konseilspræsident Hall nu at forebygge, at forslaget kan betragtes som en inkorporation eller anneksion af Slesvig.

Hall siger blandt andet, at forslaget er nødvendiggjort af udviklingen i Det Tyske Forbund hen over sommeren, og at det reelt set blot stadfæster tingenes tilstand, da man også nu har en forfatning, der kun er gældende for Slesvig og kongeriget. Han hentyder her til Helstatsforfatningen fra 1855 for alle rigets dele, som Holsten afviste, og som derfor reelt kun har fungeret i Slesvig og kongeriget. Forfatningsforslaget skal til egentlig debat den 2. oktober.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: