Månedsoverblik september/oktober 1863


Den danske helstat anno 1864

Den danske helstat anno 1863. Den danske regering har netop fremlagt et forslag til en ny forfatning, der vil knytte Slesvig tættere til kongeriget.

Så er det atter tid til et månedsoverblik, hvor vi samler op på måneden, der er gået, og kigger frem mod, hvad vi kan forvente i den kommende tid.

September 1863 har været præget af reformforhandlingerne i Det Tyske Forbund, den fortsatte debat om samme Forbunds indgriben i Holsten samt om forhandlingerne om en dansk-svensk forsvarstraktat.

Østrigs reformplaner for Det Tyske Forbund synes at være kuldsejlet pga. af preussisk modstand, og uenigheden mellem de to tyske stormagter kan kun være godt nyt for Danmark. Det er nemlig vanskeligt at forestille sig, at Forbundet kan føre krig mod Danmark, med mindre både Østrig og Preussen kan enes.

Trods de østrigsk-preussiske uenigheder fortsætter vejen mod en forbundseksekution i Holsten imidlertid. En forbundseksekution i Holsten vil betyde, at forbundstropper går ind i Holsten og overtager styringen af hertugdømmet under henvisning til, at den danske konge ikke har opfyldt sine forpligtelser som følge af forbundstraktaten. En eksekution vil betyde, at faren for en egentlig krig vil komme et stort stykke nærmere. På den anden side har Forbundet ikke ret til at overskride grænsen til Slesvig, og hvis de forbliver i Holsten, vil de risikere blot at stadfæste den udskillelse af Holsten, som den nationalliberale regering i Danmark egentlig gerne ser. Særligt den engelske regering arbejder aktivt på at undgå, at det kommer til eksekution ved skiftevis at sende opfordringer til Danmark og de tyske magter.

Eksekution vil derfor ikke nødvendigvis betyde krig, og særligt ikke hvis det lykkes den danske regering at indgå den forsvarstraktat med Sverige-Norge, som man har forhandlet om i september. Denne vil garantere svensk støtte til Danmark, såfremt tyske tropper går ind i Slesvig. En sådan aftale vil have god mulighed for at afværge en krig, da den vil vise de tyske magter, at krig mod Danmark alene ikke er muligt, og at enhver krig vil få en europæisk dimension. Traktatforhandlingerne var meget tæt på at lykkes i starten af september, men stødte i sidste ende på betænkeligheder blandt flere svenske ministre, som ønskede at kende mere til Frankrig og Englands holdning først. I slutningen af september er der imidlertid kommet positivt nyt fra Frankrig, og det tyder på, at traktaten stadig har en god chance for at komme i hus.

Det Tyske Forbunds anke mod Danmark er den såkaldte Martskundgørelse om Holstens delvise udskillelse af helstaten, som den danske konge udsendte den 30. marts 1963. Nu er der imidlertid noget, der tyder på, at Forbundet får en del mere at brokke sig over. Den danske regering har netop forelagt det danske Rigsråd (parlament) et forslag til en ny forfatning, der skaber en fællesforfatning for kongeriget Danmark og Slesvig. Selvom de to enheder bevarer selvstændige ordninger neden under den nye fællesforfatning, er der næppe tvivl om, at man i Tyskland vil se det som et skridt mod en inkorporation af Slesvig i kongeriget.

Oktober 1863

Ser vi frem mod oktober 1863, er der ingen tvivl om, at forhandlingerne om en ny forfatning i Danmark vil komme til at fylde meget. Ikke mindst diskussionen om, hvorvidt forfatningen er en inkorporation af Slesvig eller ikke. Vurderer de tyske stater, at der er tale om inkorporation, vil de med stor sandsynlighed hævde, at det er i strid med de løfter, Danmark gav Østrig og Preussen i 1851/52. Spørgsmålet er så, hvad de vil eller kan gøre ved det andet end at besætte Holsten. Går de ind i Slesvig, vil det være en direkte krigserklæring mod Danmark, og Danmarks integritet er anerkendt af de europæiske stormagter ved Londontraktaten af 1852.

Lykkes det at indgå en forsvarstraktat med Sverige, er der dog gode muligheder for, at det ikke vil komme så vidt. Men lige meget hvad vil en eksekution i Holsten kraftigt forværre spændingerne. Og Det Tyske Forbund mødes allerede i morgen, den 1. oktober 1863, for endeligt at tage stilling til eksekutionsspørgsmålet …

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: