28. okt. 1863: Mulig dansk-preussisk forståelse på vej?


Bismarck har ikke noget fast mål i spillet med Danmark andet en at udnytte enhver lejlighed til at fremme Preussiske interesser. Også hvis det betyder krig

Den preussiske kansler Bismarck kan muligvis hjælpe med at finde en løsning på den dansk-tyske konflikt

I konflikten med de tyske stater må Danmark navigere mellem både stormagterne Østrig og Preussen og så sammenslutningen Det Tyske Forbund. Men nu ser det imidlertid ud til, at Danmark muligvis er på vej mod en form for forståelse med Preussen.

Den danske gesandt i Berlin, Quaade, indberetter i dag om sine samtaler med den tyske kansler Otto von Bismarck. Ifølge Bismarck må der trækkes en klar grænse mellem den del af den dansk-tyske konflikt, der berører Det Tyske Forbund (den om Holsten), og så den del af konflikten, der er international (den om Slesvig). På den måde vil det danske rige midlertidigt skilles i et Eider-Danmark og et Eider-Holsten, hvor kongen så fuldt ud må give Det Tyske Forbund de rettigheder, det kræver i Holsten. Bliver Det Tyske Forbund stillet tilfreds med hensyn til Holsten, vil det slesvigske spørgsmål sikkert kunne løses, uden at det kommer til krig, mener Bismarck.

Bismarck foreslår den danske gesandt, at Danmark fremlægger en erklæring i forbundsdagen, hvor man imødekommer Forbundets krav for Holstens vedkommende. Gør Danmark dette, vil Preussen gøre, hvad de kan for at undgå, at Det Tyske Forbund skrider til den varslede eksekution i Holsten.

Selvom der ingen faste løfter er givet, synes dette at være godt nyt for Danmark. Preussen vil hjælpe med at holde spørgsmålene om Slesvig og Holsten adskilt, og samtidig kan der i Bismarcks ord om Eider-Danmark ses en uformel anerkendelse af det danske forfatningsforslag, der for tiden er under behandling i det danske Rigsråd, og som netop skaber en fællesforfatning for Danmark og Slesvig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: