3. nov. 1863: Tysk afpresning og engelsk ægteskabsbrud


Lord Palmerston (1784-1865). Premierminister i England 1859-1865.

Har den næsten 80-årige engelske premiermister Lord Palmerston været på damejagt?

Dagens udgave af den nationalliberale avis Fædrelandet indeholder i dag to historier af interesse.

Den første historie er fra den svenske avis Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning. Ifølge den svenske avis har den preussiske fabriksejer og generalkonsul i Stockholm, Carl Heinemann, forsøgt at afpresse den svenske konge til ikke at indgå et forsvarsforbund med Danmark. Heinemann skulle under en audiens med den svenske konge have tilbudt – i fællesskab med andre velstillede preussere – at yde den svenske stat et udbudt lån på 35 millioner rigsdaler til udbygning af de svenske jernbaner under forudsætning af, at man stoppede forhandlingerne med Danmark om forsvarsforbundet. Ifølge avisen svarede kongen, “at der vel fandtes Andre end Tyskere, som vilde overtage det svenske Laan”, og at han “anmodede Hr. Heinemann med velfortjent Uvilie om at passe sin Fabrik og ikke blande sig i Sverigs Politik.”

Den anden historie er fra den engelske oppositionsavis Star, der kan berette, at en irlænder har stævnet den 79-årige engelske premierminister Lord Palmerston for ægteskabsbrud. Der er gjort påstand om en skadeserstatning på 20.000 pund. Fædrelandet vurderer dog, at “det paa Grund af den ædle Lords Alder og Podagra er sandsynligere, at det enten er et Forsøg paa at udpresse Penge eller en Intrigue for at faa ministrene til at gaae af, end at der virkelig skulde foreligge en skandale.”

Så måske kan vi alligevel gøre os forhåbninger om, at den over for Danmark relativt venligt stemte engelske premierminister kan fokusere fuldt ud på at udføre sit politiske arbejde.

One comment

  1. Inotimaorfn is power and now I’m a !@#$ing dictator.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: