14. nov. 1863: Hall mødes med prins Christian


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

En ny aktør træder ind på scenen. Den tysktalende tronarving prins Christian står til at arve riget, hvis Frederik 7. dør. Og til forskel fra sin forgænger er han hverken fan af Novemberforfatningen eller de nationalliberale

Det står nu klart, at kong Frederik 7.s sygdom kan være livstruende, og konseilspræsident C.C. Hall mødes derfor med kronprins Christian i København.

Hvis Frederik 7. dør, uddør også den oldenborgske kongeslægt, men med Londontraktaten fra 1852 har Europas stormagter skrevet under på, at prins Christian af Glücksborg og hans efterkommere skal arve alle Frederik 7.s lande. Mange i København, herunder ikke mindst de nationalliberale, tvivler dog på tronarvingens danske sindelag. Prins Christian er født og opvokset i hertugdømmerne, han er tysk gift og taler også tysk bedre end dansk.

På mødet med Hall meddeler prins Christian, at han ønsker at beholde ministeriet Hall, hvis kongen dør. Til gengæld er han ikke sikker på, at han bør underskrive Novemberforfatningen. Prins Christian er en ægte konservativ, og han er en varm tilhænger af den helstat, der samler både kongeriget, Slesvig og Holsten uden at give nogle af dem særstatus. Det er den ordning, han ser udfordret af Novemberforfatningen med dens sammenknytning af Slesvig og kongeriget. Samtidig frygter han også udlandets reaktion. Endnu er kong Frederik 7. dog i live, og der er derfor kun tale om uforpligtende drøftelser mellem regeringslederen og tronarvingen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: