16. nov. 1863: Kongens arveret truet! Tysk prins gør krav på Slesvig og Holsten


Arveprins Friedrich af Augustenborg gør krav på herredømmet over Slesvig og Holsten

Arveprins Friedrich af Augustenborg gør krav på herredømmet over Slesvig og Holsten

Samme dag, som den nye konge skal krones, træder en ny aktør ind på scenen. Den augustenborgske arveprins Friedrich Christian August erklærer sig i dag som den retmæssige arving til Slesvig og Holsten.

Da Londontraktaten i 1852 fastlagde, at prins Christian skulle arve alle den danske konge Frederik 7.s lande, tog man også misteltenen i ed og gav hertug Christian August af Augustenborg en stor sum penge for hans slesvigske godser. Hertug Christian afgav samtidig et højtideligt løfte om, at han og hans familie intet ville foretage sig mod den nyligt aftalte arvefølge. I dag har hertug Christian af Augustenborg imidlertid udstedt en proklamation om, at han overdrager alle sine arverettigheder til sin søn Friedrich Christian August. Samtidig udsteder hans søn arveprins Friedrich en erklæring til indbyggerne i Slesvig og Holsten om, at han nu er den retmæssige regent i hertugdømmerne. I erklæringen siger prins Friedrich, at han ikke på nuværende tidspunkt har magten til at vriste landene ud af Danmarks klør, men at han nu vil søge støtte til sit synspunkt ved de tyske og europæiske hoffer.

Selv, hvis hans fader ikke havde afgivet sine rettigheder i 1852, havde prins Friedrichs arvekrav til Slesvig og Holsten været tvivlsomme, men nu er de naturligvis helt uberettigede. Ikke desto mindre må den nye danske konge se sin ret til riget truet den selv samme dag, han skal krones til konge. Og det danske rige er nu i fare for at blive splittet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: