22. nov. 1863: Bismarck finder sig et (ildevarslende) standpunkt


For ministerpræsident Otto von Bismarck kommer Preussen altid før Tyskland

Den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck er nu klar med sin egen personlige plan: krig mod Danmark i alliance med Østrig og på grundlag af aftalerne fra 1851-52

Den preussiske ministerpræsident Bismarck har i disse dage foreløbigt lagt sig fast på, hvilken politik Preussen bør føre i det danske spørgsmål. For Bismarck er det vigtigt at holde fast på Londontraktaten fra 1852, som sikrer Christian 9.s arveret til hertugdømmerne. Det ønsker han, fordi han derved kan forhindre, at hertug Friedrich af Augustenborg arver hertugdømmerne og danner en ny mellemstor tysk stat uden for Preussens kontrol. En anden fordel ved Londontraktaten er, at den gør det muligt for Preussen at samarbejde med Østrig. Det konservative Østrig står helt fast på Londontraktaten og ser med stor bekymring på hertug Friedrichs arvekrav. Kan Preussen optræde sammen med Østrig, undgår det at blive isoleret, som det skete i treårskrigen 1848-50.

Det ene ben i Bismarcks politik er altså Londontraktaten, mens det andet er “aftalerne fra 1851-52”, hvor Danmark gav tilsagn til Østrig og Preussen, blandt andet om ikke at ville inkorporere Slesvig i kongeriget. Bismarck kæder nu de to ting sammen til det synspunkt, at Preussens forpligtelser ifølge Londontraktaten hænger sammen med Danmarks forpligtelser ifølge “aftalerne fra 1851-52”. Samtidig mener Bismarck, at Novemberforfatningen er et brud på “aftalerne fra 1851-52” og dermed krigsgrund for Preussen.

Preussen skal altså sammen med Østrig presse Danmark til at tage Novemberforfatningen tilbage under trussel af krig. Krigen er dog målet, og selv hvis Danmark trækker Novemberforfatningen tilbage, vil der, som Bismarck noterer til sig selv, “altid være Grund for Haanden til at behandle Indrømmelserne som utilstrækkelige eller uopfyldte”.

Bismarcks mål er altså nu en krig mod Danmark, sammen med Østrig, på grundlag af “aftalerne fra 1851-52”. En krig, som vil frigøre Preussen fra Londontraktaten og give det mulighed for ekspansion. Disse mål kendes dog næppe fuldt ud af andre end Bismarck selv, og i Danmark er de fleste stadig af den overbevisning, at Bismarcks Preussen er den mest moderate blandt de tyske stater i den dansk-tyske konflikt.

One comment

  1. Bismarcks bemærkning: “altid være Grund for Haanden til at behandle Indrømmelserne som utilstrækkelige eller uopfyldte” er jo interessant. har du/I en kildehenvisning på denne udtalelse?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: