Bismarck holder fast i Londontraktaten og vil ikke vide noget af Fritz Holstein og hans håb om et selvstændigt Slesvig-Holsten

Den preussiske ministerpræsident Bismarck har i de seneste uger fundet sin taktik og er slået ind på et tæt samarbejde med Østrig. Samarbejdet går ud på at holde på, at den danske konge har ret til hertugdømmerne ifølge Londontraktaten, men at kongen også er bundet af de såkaldte “aftaler fra 1851-52” om ikke at inkorporere Slesvig i kongeriget. Bortset fra Østrig og Bismarck støtter næsten alle andre i Tyskland op om hertug Friedrichs arvekrav på hertugdømmerne.

Selv i den preussiske kongefamilien er de fleste efterhånden tilhængere af “Fritz Holstein”, som han her kærligt kaldes. Den preussiske kong Wilhelm er også mest stemt for at hertug Friedrich skal have hertugdømmerne og vil have Bismarck til at distancere Preussen fra Londontraktaten. I dag sætter Bismarck imidlertid hårdt mod hårdt og siger, at han vil træde tilbage, hvis ikke kongen anerkender hans politik med fokus på Londontraktaten. Kong Wilhelm bøjer endnu engang af for sin stærke ministerpræsident.

Ved at fastholde Londontraktaten gør Bismarck sig upopulær i store dele af Tyskland. Til gengæld vinder han Østrigs støtte, og over for de øvrige europæiske stormagter ligner han en moderat skikkelse, der søger at dæmme op for den radikale tyske nationalisme.