21. dec. 1863: Det nordiske broderskab er intakt


Ingen hjælp til Danmark fra de nordiske broderfolk!

Selvom selve allianceforhandlingerne måske er strandet, er der stadig varm støtte til Danmark i Sverige-Norge

Efterretningerne om den nordiske forsvarsalliance ændrer sig fra uge til uge. For to uger siden kunne vi berette, at forsvarsalliancen var død. I sidste uge var den så i live igen, og i går kunne vi konstatere, at den måske alligevel er droppet. Uanset hvad, ser det ud til, at det nordiske broderskab er intakt. Således beretter Fædrelandet om opbakning til den danske sag fra både Sverige og Norge. I Oslo (Christiania) har 66 af byens ”indflydelsesrige Borgere” underskrevet en støtteerklæring for den danske sag og en opfordring til den svensk-norske konge om at støtte Danmarks kamp. I Uppsala har et ”talrigt Studentermøde enstemmig besluttet et Svar paa Adressen til Christiania, der udtrykker varm Deltagelse for Danmarks Sag og den bestemte Overbevisning, at vor Regering ikke vil lade det ene i dets Kamp for Slesvig.” Det oplyses desuden, at forhandlingerne i Uppsala afsluttedes med et nifoldigt hurra for Danmark og Norden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: