22. dec. 1863: Danmark rømmer Holsten uden kamp!


Holstens forhold til resten af helstaten bliver centralt i den kommende rigsrådssamling.

Så sker det! Efter at have truet med eksekution i Holsten siden juli måned rykker tyske tropper i disse dage ind i hertugdømmet. Der er aftalt med Danmark, at eksekutionen kan foregå uden modstand fra dansk side.

Preussen kunne i går sende en meddelelse om, at man har opnået forståelse med Danmark om, at eksekutionen i Holsten kommer til at foregå uden modstand fra dansk side. De tyske eksekutionsstyrker fra Sachsen og Hannover kan således overtage kontrollen med Holsten uden at forvente at støde på dansk modstand. Både for Danmark og for de tyske stormagter er det vigtigt, at magtovertagelsen ikke fører til uroligheder og demonstrationer, men nationaltsindede tyske frivillige ankommer i en lind strøm til Holsten, hvor de dog ofte bliver afvæbnet af eksekutionsstyrken.

Eksekutionen er ikke en krigserklæring, men et “lovligt” indgreb fra Det Tyske Forbunds side, hvor man overtager kontrollen med Holsten, fordi den danske konge ikke har levet op til sine forpligtelser som fyrste i det tyske forbundsland Holsten. Men det er stadig Slesvig, der er stridens egentlige kerne, og i dag mødes 61 fremtrædende holstenere i Hamborg og vedtager en udtalelse om, at Slesvig skal være en uadskillelig del af en ny Slesvig-Holstensk stat under hertug Friedrich af Augustenborg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: