23. dec. 1863: Christian 9. forhandler med fremmede magter om nyt ministerium


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. ser meget gerne et nyt ministerium og en tilbagekaldelse af Novemberforfatningen. Han kan dog ingen ministre finde, der er rede til at tage over, og han kan heller ikke få lovning på hjælp fra de neutrale stormagter, hvis han gør det.

Den nye danske konge Christian 9. er meget mere interesseret i at tilbagekalde Novemberforfatningen end sine ministre. Og i dag mødes han med forskellige repræsentanter for de europæiske stormagter, hvor spørgsmålet bliver drøftet.

Første møde er med den særlige russiske udsending statsråd Ewers, hvor også kongens broder hertug Carl af Glücksburg er til stede. Ewers er i København sammen med den engelske udsending Wodehouse. Ewers fortæller Christian 9., at både han og Wodehouse anbefaler et ministerskifte, men at de samtidig vil fraråde initiativer fra kongen, der kan tolkes som statskup. Christian 9. siger, at han også helst vil være fri for Novemberforfatningen, men at han så må have garanti for, at de tyske magter ikke stiller flere fordringer end opfyldelsen af aftalerne fra 1851-52. Det kan den russiske udsending dog ikke kan garantere, da det er selve tolkningen af aftalerne, der er strid om mellem Danmark og de tyske magter.

Om eftermiddagen mødes Christian 9. med den engelske gesandt i København sir August Paget, som også anbefaler et ministerskifte. Christian 9. spørger, om England, hvis han følger Englands råd og skifter ministeriet ud og trækker Novemberforfatningen tilbage, vil støtte Danmark mod yderligere krav? Svaret bliver som sædvanligt, at det hverken kan eller vil England love.

Kongen skal mødes med den engelske udsending Wodehouse i aften.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: