26. dec. 1863: Østrig og Preussen lægger planer …


Johann Bernhard von Rechberg und Rothenlöwen var udenrigsminister i Østrig fra 1859-1864.

Johann Bernhard von Rechberg und Rothenlöwen var udenrigsminister i Østrig fra 1859-1864

Eksekutionen i Holsten går sin gang, og trods presset fra de mellemstore tyske stater, der støtter hertug Friedrich af Augustenborgs krav på hertugdømmerne, er det stadig Preussen og Østrig, der dominerer udviklingen fra tysk side.

Den 19. december skrev den østrigske udenrigsminister til Berlin, at spørgsmålet om Slesvig nu bør løses i sammenhæng med forfatningsspørgsmålet om Holsten. Ganske vist må de andre europæiske stormagter så inddrages, men det vil give Østrig og Preussen mulighed for at forsvare tyske interesser, hvilket vil være populært i resten af Tyskland. Det kan blive farligt med en egentlig militær besættelse af Slesvig, men eksekutionen i Holsten bør kunne forlænges, så den kan bruges til at lægge pres på Danmark til også at efterkomme de tyske ønsker vedrørende Slesvig. I dag, den 26. december, erklærer Bismarck sig enig i disse synspunkter og tilføjer, at han foretrækker, at man forlanger 1851-52-aftalerne opfyldt, og bliver de ikke det, vil man erklære krig for at gennemføre det.

Som vi tidligere har beskrevet, er Bismarck ikke tilsinds at fortælle, hvad der skal til, for at Danmark opfylder 1851-52-aftalerne, og krigen er da også stadig hans mål.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: