15. jan. 1864: Beretninger fra ‘fronten’: Der er koldt ved Dannevirke, og det svækker forsvarsværket


Der er isnende koldt ved Dannevirkestillingen. Samtidigt træsnit fra Illustreret tidende.

Der er isnende koldt ved Dannevirkestillingen, og der arbejdes hårdt for at bryde isen på Slien, så stillingen ikke kan omgås. Samtidigt træsnit fra Illustreret Tidende.

Den nationalliberale avis Fædrelandet har sin egen korrespondent ved og omkring Dannevirke, hvor det tyske angreb kan forventes, hvis krigen bryder ud. Han har i dag sendt en række beretninger, der giver et indtryk af livet som soldat ved fronten.

Temperaturen har i lang tid ligget langt under frysepunktet, og det medfører en risiko for, at fjenden kan omgå Dannevirkestillingen ved at krydse de omkringliggende tilfrosne vande. Derfor er en stor del af soldaternes arbejde i disse dage at forsøge at holde især Slien så isfri, at den ikke kan krydses til fods. Korrespondenten kan yderligere berette, at arbejdet foregår i højt humør: ”Arbeidet gaaer med Sang i den klare Frostluft; den skarpe Østenvind leverer Fløiteaccompagnement.”

I den mindre opløftende ende beretter korrespondenten om, at 1. regiment, der består af ”næsten udelukkende Kjøbenhavnere med al deres Behændighed og Kaadhed”, har raseret kasernen på Gottorp Slot og i det hele taget opført sig så umedgørligt, at deres oberstløjtnant har anmodet om at genindføre krumslutning (en straf, hvor man fastspændes i en foroverbøjet stilling).

Med hensyn til forplejningen må de fleste selv stå for tilberedningen af deres aftensmåltid, der skylles ned med ”Punschen”, der ”drikkes paa militair Vis, idet man «hæver Albuen i Høide og Linie med Skulderen» og kaster et dristigt Blik ud i Fremtiden.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: