25. jan. 1864: England synes rede til krig for Danmarks skyld


Den engelske premiereminister Lord Palmerston mener de tyske magter får en europæisk krig på halsen, hvis de går ind i Slesvig

Den engelske premierminister lord Palmerston mener, at de tyske magter får en europæisk krig på halsen, hvis de går ind i Slesvig

England søger i disse dage at få de tyske magter til at tilstå Danmark en frist på 6 uger til at trække Novemberforfatningen tilbage på lovlig vis, men da de første svar fra Preussen og Østrig har været afvisende, fremkalder det kraftige reaktioner i den engelske regeringsledelse, der nu beskylder Østrig og Preussen for kun at bruge Novemberforfatningen som en undskyldning for krig.

I et notat fra disse dage omtaler den engelske premierminister de to tyske stater således:

Men de [Østrig og Preussen] kan være visse paa, at en Krig, der begynder i Slesvig, ikke vil blive begrænset til sin oprindelige Skueplads, og at Hds. Maj.’s Regering, der er dybt interesseret i Østrigs og Preussens Velfærd, alvorligt maa anmode de to Regeringer vel at overveje alle de forskellige Maader, paa hvilke en Krig, der begynder saaledes, kunde berøre deres dyrebareste interesser.

Palmerston går videre og siger, at Preussen rykker ind i Slesvig …

(…) under falskt Paaskud med helt andre Fordringer i Baghaanden, som den ved, at Danmark ikke vil og ikke kan gaa ind paa, og som Preussen ikke har nogen ret til at stille, men hvis Afvisning vil medføre vedvarende Angrebshandlinger mod det danske Monarkis Integritet.

Den engelske udenrigsminister Russell taler ligeledes om en mulig alliance mellem England, Sverige og Danmark. Han skriver desuden i dag til Østrig, at “Europa aldrig vil tro, at Afhjælpning af Forudrettelsen mod den tyske Folkedel i Hertugdømmerne har været Grunden til Deres Optræden [mod Danmark]”.

I den engelske regeringsledelse er man altså helt klar på, at Østrigs og Preussens krav mod Danmark nu blot er et påskud for den besættelse af Slesvig, som de to magter ønsker at gennemføre. Spørgsmålet er så, om nyt engelsk pres kan bringe en løsning, eller om England vil stille sig på Danmarks side i tilfælde af væbnet konflikt?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: