2. feb. 1864: Dansk sejr ved Mysunde! Fjendens forsøg på at gå over Slien er slået tilbage!


mysunde

Samtidig preussisk gengivelse af slaget ved Mysunde, hvor preusserne søgte at indtage et brohoved over Slien øst for Dannevirke

To preussiske divisioner har i dag søgt at indtage den danske stilling ved Mysunde for at sikre sig en overgang over fjorden Slien, men de er blevet slået tilbage af kraftig dansk modstand! 64 preussiske kanoner har duelleret med 24 danske, som var placeret i Mysundestilligen. Både formiddagens kamp i forterrænet og eftermiddagens bombardementer har kostet mange faldne, men her kl. 16 har preusserne opgivet beskydningen og bedt om våbenhvile for at fjerne de døde og sårede. Prins Friedrich Carl, som førte det preussiske angreb, melder tilbage til den preussiske overkommando, at hans tropper mødte kraftig modstand ved Mysunde, og at han er nået den overbevisning, at et nyt forsøg vanskeligt vil opnå et bedre resultat.

Danmark har vundet sin første sejr og afvist det preussiske forsøg på at gå over Slien! Men prisen har været høj. På dansk side har kampene kostet ca. 140 døde og sårede, mens tallet på preussisk side er ca. 200. På dansk side fejres træfningen dog som en vigtig sejr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: