4. feb. 1864: Den danske overkommando: Dannevirke må rømmes!


I 1800-tallet har man dyrket Dannevirkes historie i en sådan grad, at fæstningsværket af fået næsten mytologisk status. Gorm d. Gamles hustru Thyra Danebod, skulle således være forsvarsværkets oprindelige bygherre (mk)

I 1800-tallet har man dyrket Dannevirkes historie i en sådan grad, at fæstningsværket har fået næsten mytologisk status. Gorm den Gamles hustru Thyra Danebod skulle således være forsvarsværkets oprindelige bygherre (m/k).

Det har været en fredelig dag ved fronten i dag, og både den danske og den tyske side har brugt dagen til at vurdere stillingen og lægge planer. Her til aften er der krigsråd i den danske overkommando, hvor overgeneral de Meza mødes med sine ledende officerer.

General de Meza fremlægger den dystre situation. Det kolde vejr har svækket Dannevirkestillingen, som i forvejen er tyndt besat. Det meste af forterrænet er gået tabt, og de danske soldater er svækkede på grund af utilstrækkelige reserver til afløsning. Herudover er alle tilstedeværende naturligvis klar over, at det 1. preussiske korps truer med at gå over Slien og derved omgå stillingen. Selvom han selv har været en af de oprindelige fortalere for Dannevirkeforsvaret, mener de Meza nu, at stillingen bør rømmes. Hans instruktion fra den danske regering nævner også, at hærens overlevelse er vigtigere end Dannevirkestillingen.

De fleste tilstedeværende generaler er enige i den nedslående konklusion. General Steinmann fremhæver dog Dannevirkestillingens politiske betydning og udtaler, at en hær nogle gange bedst opfylder sin bestemmelse ved at lade sig tilintetgøre. Hvis den danske hær lader sig begrave ved Dannevirke, vil det måske bevæge stormagterne til at skride ind til Danmarks fordel. De Meza afviser dog klart, at han vil ofre hæren for en demonstration:

Vi  staa ikke her for at give en Forestilling, der kan vinde Tilskuernes Bifald, men for at bruge Danmarks stridskræfter paa den Maade, der efter vor bedste Overbevisning fører til Maalet, Fædrelandets Ære og Sikkerhed.

Til sidst erklærer alle tilstedeværende på nær én sig enige i, at hæren må trække sig tilbage. Kun generalen for artilleriet, general Lüttichau, mener ikke at kunne tiltræde, da for mange kanoner vil gå tabt. Han anerkender dog argumenterne og ville heller ikke afgive en mindretalsudtalelse.

Det besluttes, at tilbagetoget skal påbegyndes i morgen aften den 5. februar, hvis ikke fjenden angriber, og at forberedelserne skal foregå i yderste hemmelighed. Der skal derfor også først sendes besked til København i morgen.

Den sagnomspundne Dannevirkestilling skal altså opgives efter kun få dages kamp! Selvom stillingen aldrig var så stærk i virkeligheden, som den var i offentlighedens bevidsthed, så var det dog en stærk forsvarsstilling. Dog var den ikke fuldt udbygget, og den danske hær var heller ikke stor nok til et forsvar af maksimal effektivitet. Særligt ikke om vinteren, hvor stillingen var svagest.

Det store spørgsmål er nu, om det vil lykkes overkommandoen at trække hæren tilbage nogenlunde uskadt, så den kan samle sig om forsvaret af flankestillingerne ved Dybbøl og Fredericia.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: