6. feb. 1864: København i oprør efter nyheder fra Dannevirke! Vrede borgere går mod Amalienborg!


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. har kun siddet på tronen i få måneder, og hans slesvigske baggrund og tyske accent gør ham til et oplagt mål for vreden. Og københavnerne husker også, at han ved sin tronbestigelse var modstander af Novemberforfatningen.

Nyheden om Dannevirkes røming er i løbet af dagen nået hovedstaden, dels som rygter dels via ekstraudgaver af de københavnske aviser. Først er stemningen trykket, men efterhånden spreder vreden sig. Krigsministeriet er nærmest belejret af folk, der venter på nyt, og der høres i hele byen råb og rygter om forræderi! Mange sætter kong Christian 9.s og konseilspræsident Monrads tilstedeværelse i Slesvig i forbindelse med tilbagetoget. Ikke mindst kongens “tyske” baggrund giver anledning til disse rygter.

De nationalliberale aviser Fædrelandet og Dagbladet formår også at oppiske stemningen med deres ekstraudgaver. I Fædrelandet hedder det: “Under Kong Frederik VII’ Regering vilde et Tilbagetog af den Art være moralsk umuligt”, og om de danske generaler lyder det: “Hæren kan ingen Tillid have til disse Mænd”. Dagbladet taler om: “denne Hær, som frelsende sig selv, men hverken Æren eller Fædrelandet, har faaet Befaling til at forlade den Post, fra hvilken den alene kunde værge Slesvig”. Aviserne kalder ydermere tilbagetoget for “en uforklarlig og uundskyldelig Fejghed”. Begge aviser giver også fejlagtige informationer om situationen og hævder, at den danske hær består af 50.000 mand og skulle være den kraftigste og bedst udrustede, Danmark nogensinde har haft.

Om eftermiddagen begiver en strøm af københavnere sig mod Amalienborg, hvor dronningen opholder sig. Der holdes taler vendt mod kongen, og der lyder endog tilråb om, at han burde stenes. Der lyder også leveråb for den svenske konge Karl 15. Politiet kan ikke kontrollere de vrede menneskemasser, og til sidst må garden sættes ind for at bringe orden.

One comment

  1. Step three: Browse the folders under the server, Click “Play” to watch video on i – Phone
    i – Pad. Accessibility: Lets you quickly create accessibility reports.
    Teaching you Social Bookmarking Secrets : A
    major advantage of Social Bookmark Back links is that you discover what an overall, effective
    social bookmarking plan looks like and the way to implement this sort of
    plan for your internet site.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: