15. feb. 1864: Beretning om rømningen af Dannevirke: Officererne måtte tvinge de modvillige soldater tilbage


krigen_1864

Som det fremgår af beretningen i dagens udgave af Fædrelandet, var tilbagetrækningen var Dannevirke strabadserende – mildest talt

Den nationalliberale avis Fædrelandet har siden januar haft en korrespondent ved den danske hær. Avisen har dog ikke modtaget nyt fra ham i godt tre uger, men i dagens udgave bringes endelig beretningen om tilbagetrækningen fra Dannevirke.

Det var om Aftenen den 5te Februar: i et par Træfninger de foregaaende Dage (…) havde vi maalt vore Kræfter med Soldaterne fra Magenta og Solferino, og ønskede blot, at de atter vilde angribe os. Mandskabet laa og sov saa godt det lod sig gjøre efter at have indtaget betydelige Qvantiteter af Mønsternæringen Flæsk og Beskøjter, de sov for at styrke sig til det storartede Udfald, hvortil der var givet os Ordre (…)

Jeg stod paa Veien udenfor min Hule og saae op mod Himlen, for om mulig at opdage, om vi kunde gjøre Regning paa Snevejr eller klart Maaneskin til Udfaldet, da en menig Artillerist kom løbende forbi mig og raabte »Nu er Alt i Orden, Hr. Lieutnant, Kanonerne derude ere fornaglede!« »Er Du gal, Karl!« bruste jeg op mod ham og vilde gribe ham, men han var allerede forsvunden nedad Veien. I det Samme kom et Par Capitainer gaaende, hvem jeg meddelte, hvad jeg havde hørt, de gik ind med mig og ved Lyset saae jeg med Forfærdelse deres forstyrrede Aasyn. »Der foregaaer noget Underligt derude«, sagde den Ene nølende. »Ja! «, foer den Anden op, »de har taget Vaabene af Haanden paa os, Kanonerne ere allerede fornaglede. Angriber Fjenden i dette Øieblik, er hele Armeen fortabt! Først om 2 Timer gaae vi mod Nord! Ikke et Ord, lad Ingen mærke Noget!« To Timer efter stode vi marcherfærdige, en dyb Taushed ligesom en Anelse havde lagt sig over de ellers saa mundre Klynger! – der gik et Suk, nei et Hvin, som fra et i vaande beklemt menneskebryst gjennem Rækkerne, da der commanderedes: »Omkring Marche« og vi vendte Skandserne Ryggen. Der behøves alle Officierernes Talegaver til at forestille Soldaterne Nødvendigheden af at gaae tilbage nu, da Skandserne laae som Lig, Dræbte af vore egne Hænder. Men Officierne selv! Ja, dem bildte man eller de bildte sig selv ind, at vi vare omgaaede, Frederiksstad i Brand og to Skandser tagne ved Reide. Ordren til Afmarchen kom samtidig med Ordren til at aflægge Sorgen for Kong Frederik den Syvende; den første Ordre efterlevedes, – det maatte nu være saa -, den sidste ikke: maae vi ikke længere sørge over vor Konges Død, maae vi dog vel have Lov til at sørge over Ødelæggelsen af det, han efterlod.

Og saa gik vi lydløst nordpaa til Flensborg. Veilængden er 5 Mil, vi brugte dertil mellem 16 og 18 Timer. Føret var glat, utaalelig glat, foran Fodfolket red Rytteriet og Kjørte Kanonerne og Trainet. Gik vi i to Minutter, standsede vi i ti, ja man havde hele Timers Ophold, thi med sædvanlig Forsynlighed vare naturligvis ingen Heste skærpede, saa de hvert Øieblik gled ud og styrtede. Langs Veien laae døende Heste, hvilke Artilleristerne bad os om at give Naadestødet med Bajonetten eller med et Skud. Kanoner uden Bespænding stode ved Siderne af Veien, Hestene havde slæbt sig trætte, og de maatte forlades. Overcommandoen havde skyndt sig i Forveien til Flensborg med Generalstaben, for at faae udsovet, saa at der ikke engang kunde tages Bestemmelse om hellere at opoffre noget af Trainet (ofte tomme Vogne) ved at tage dets Heste til Kanonerne, ikke heller om at reqvirere Heste i Bønderbyerne langs Veien.

Vel Kjender jeg den danske Soldat som taalmodig, men her overgik han næsten sig selv; man hørte ingen Klage, paa den frosne Jord strakte han sig hen og lod den fygende Sne brede et Lagen over sig, indtil han atter commanderedes op for at fortsætte Marchen et par minuter og da atter lægge sig en Stund. Hvormange gjæve Gutter have ikke i disse forfærdelige Dødens Timer faaet et Knæk, som de aldrig forvinde. Men derpaa tænkte de ikke, de talte kun om deres kjære Skandser, de troede det en ond Drøm, at de havde forladt dem uden Kamp, de ønskede sig tilbage til dem, thi i dem vare de visse paa Seiren.

Men Philistrene vare over os. Saasnart vi forlode Slesvig, sloge alle Veirmøller baskende med Vingerne for at give Fjenden Signal, han forfulgte os, og Arrieregarden maatte gjøre Front for at opholde ham. Ved Oversø (…) gik første Regiment (Kjøbenhavnere) paa ham med Bajornetten, Østterigerne modtoge uforfærdede Angrebet, og en af de saa ofte som umuglige betegnede Bajonetfægtninger begyndte. Af 1650 Mand havde Regimentet efter Affairen nok kun 700 tilbage. Officiererne havde som i Middelalderen søgt hinanden og duelleret.

Endelig, endelig kom vi til Flensborg; med Sørg i Hjertet og Minerne stode Byens Borgere og modtoge os, men at hvile, nei, derpaa var ikke at tænke. Strax maatte vi ud Syd og Vest for Byen for at forsvare den mod et natligt Angreb. Vi gik ud og saae Syner, i den Grad vare Nerverne slappede. Nogle saae Glimt af Skud, Andre store fremrykkende Colonner, Andre prægtige Slotte, jeg greb mig selv i at holde en usammenhængende Tale til min Feltvagt om nogle mærkelige Meubler, som jeg til min Forbauselse saae eller rettere troede at see paa en Pløiemark.

Og i Nattens Mørke gik vi atter tilbage til Flensborg, for at afgaae pr. Fod til Sønderborg. Kanonerne ved Bov havde dundret hele Natten og lykkeligvis hindret Fjenden i at omgaae vor Stilling, saa at vi passerede det farlige Pas ved Krusaa uden at angribes. Her og senere et Par Mil nærmere Sønderborg udfoldede en Del af Hæren sig ligesom for at tilbyde et Slag, Fjenden fulgte imidlertid kun efter.

Et kort Hvil 2 Mil fra Sønderborg, og da atter fremad, æltende sig i det stærke Snefog frem imellem Kanoner og Train. Endelig vi troede det næsten ikke – naaede vi over Skibsbroen ved Sønderborg, og indqvarterede os dels paa Gaderne dels i de Huse, hvis Beboere vare menneskekjærlige nok til at lukke op for os; det var den 8de Februar om Morgenen. En Del af Hæren afgik Dagen efter til Fredericia, Resten blev for at forsvare Dybbøl.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: