16. feb. 1864: Agnes Gads dagbog: Både Danmark og de tyske magter har afvist europæisk forslag om våbenhvile


krigen_1864

Agens Gad vågnede i dag op til forlydender om våbenhvile. Disse blev dog senere afkræftet. Til gengæld kunne hun glæde sig over, at danskernes succesfulde tilbagetrækning til Dybbøl endelig var fuldendt.

Fra Agnes Gads dagbog 16. februar 1864:

Rygtet siger idag, at der skal være indgaaet en Vaabenstilstand paa 6 Uger (?)

En slesvigsk Embedsmand, Herredsfoged, Justitsraad Blauenfeldt er, mistænkt for at have givet de Danske et Signal – ved Hjælp af et Lys i et Vindue -, af den indtrængende Fjende bleven bortslæbt, i fuld Uniform bundet imellem 2 Heste, til Rendsborg. Derfra er han enten stillet for en Krigsret og skudt (?) el. ført til Fæstningen Spandau(?) Om vor Regjering i den Anledning har foretaget noget Skridt – for at frelse Justitsraad Blauenfeldt og for at sikkre andre tro Embedsmænd i Slesvig mod lignende Vold, vides endnu ikke.

Illustreret Tidende af 14/2 meddeler som følger:
“En af de smukkeste Bedrifter, som Krigen endnu har fremkaldt, betegnede Tilbagetogets Slutningsscene. Det 1. Regiment – hvis tappre Kommandeur, Olaf Ryes Stabschef, Oberstlieutenant Beck, i en ildfuld Dagsbefaling ved Dannevirke havde vist, hvilket Sprog man skal føre naar man taler til Soldater – i Forening med 11. Regiment havde den ære at dække Hærens Retraite. I Nærheden af Bilskov trængte Østrigerne meget stærkt paa, og da det formodentlig gjaldt om at forhindre, at de kom forbi en Sidevej, der løber ud paa Flensborgchausséen og hvorfra Wilsters fra Frederiksstad kommende Brigade skulde defilere, fik 1. Regiment Ordre til at optage Kampen for om muligt at kaste Østrigerne tilbage. Disse angreb med alle tre Vaabenarter; først fremsendte de Kavalleri, som, da det ikke vovede at gjøre Indhug paa vort i Karré formerede Infanteri, spredte sig til alle Sider og demaskere de Kanonerne. Disse afgave deres Ild, og derpaa rykkede først Infanteriet frem. Det første Regiment havde snart forskudt sig og udførte nu et glimrende Bajonetangreb, kastede sig mod Kanonerne og tvang Fjenden til at trække sig tilbage, hvorpaa det med et betydeligt Tab, der angives fra 300 til 500 Mand, drog ind i Flensborg med den stolte Bevisthed i høj Grad at have bidraget til Armeens Frelse. General Wilster, som endnu var langt borte, hørte Skydningen og detacherede det 4. og 6. Regiment for at ile vore engagerede Tropper til Undsætning. De vare ikke længere borte, end de gjennem Kikkert kunde følge den langvarige Kamps Omskiftelser; men desværre kom de for sent til at deltage i den, i modsat tilfælde vilde det maaske have været muligt at afskjære en Del af den fjendtlige Avantgarde. I denne Affaire udmærkede den i lige høj Grad af sine Kammerater agtede og af sine Undergivne elskede Kaptain Weyke sig. Ifølge de af hans Kompagni paa Lazarettet liggende Saaredes Beretning skal han have nedhugget en østrigsk Officer, der angreb ham tilhest. I samme Øjeblik skal han have faaet et Bajonetstik i Skuldren og være bleven ramt af et Kolbeslag, hvorunder han segnede, efter hans Folks Paastand dødelig saaret, “da de ellers aldrig vilde have forladt deres Kaptain”. Men da en dansk Officer, der var ovre hos Østrigerne for at bede om Tilladelse til at opsamle de Saarede (hvilke almindelig siges at blive skammeligt mishandlede og plyndrede af de raa Østrigere, medens Preusserne vise dem menneskeligere), paastaaer at have set ham paa et østrigst Lazareth, er der godt Haab om, at han kan blive tilbagegivet den Hær, til hvis Prydelse han hører. Affairen ved Bilskov var den sidste af nogen Betydning; Arméen har nu indtaget sin Stilling ved Dybbøl, og Overkommandoen indberetter idag kun, at der er forefaldet Fægtninger ved Nybølkro, ved Ragebøl og Tørvemosegaard, hvoraf den sidste varede i to Timer og kostede os 5 Døde og 20 Saarede, medens vi toge nogle preussiske Husarer tilfange.”

I de sidste to Dage Intet forefaldet ved Hæren.

Efter Beretningen i tydske Blade, lader man til i Berlin og flere Steder, at være bleven betydelig flove ved Efterretningen om den danske Armees vellykkede Retraite, og man paastaaer højt, at Wrangel har ladet sig narre. Forøvrigt ere de tydske Blade fulde af næsten begejstrede Lovtaler over de danske Trappers Tapperhed, hvorom ogsaa de helt ned igjennem Holsten og i Hamborg overfyldte Lazarether bære sørgelige Vidnesbyrd.Aften:
Angaaende den ovenfor omtalte Vaabenstilstand siges nu, at samme er foreslaaet af England og understøttet af Rusland, Frankrig og Sverrig-Norge paa de betingelser, at vi rømmede Slesvig, kun Als Undtagen men er bleven afslaaet  baade af de tydske Stormagter og os.
Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: