16. feb. 1864: Det preussiske blik nu stift rettet mod Dybbøl! Broager er næste skridt


Broager syd for Dybbøl er et oplagt område for preusserne til deres langtrækkende kanoner

Gammelmark på Broagerland syd for Dybbøl på den anden side af Vemmingbund er et oplagt område for preusserne til deres langtrækkende kanoner

Det vigtigste stednavn i Danmark i disse dage er Dybbøl! Forsvarsstillingen ved Dybbøl er en af de to flankestillinger, som den danske hær nu må fæste sin lid til, efter at Dannevirke er faldet (den anden er Fredericia). Ved at holde Dybbøl kan Danmark binde store fjendtlige troppestyrker, og stillingen vil også give mulighed for udfald mod den tyske flanke senere i krigen. Samtidig er Dybbøl og det bagvedliggende Sønderborg og Als den sidste rest af Slesvig, der er på danske hænder. Dybbøl har således både stor militær og politisk betydning.

Den øverste hærledelse for de østrigsk-preussiske styrker har da også kraftigt fokus på Dybbøl nu. I går den 15. gav feltmarskal Wrangel ordre om, at det 1. preussiske korps skulle fortsætte sin inddæmning af Dybbølstillingen og binde så mange danske styrker som muligt her, så de to øvrige fjendtlige korps kunne gå mod nord og vest. 1. preussiske korps vil i første omgang besætte Broager syd for Dybbølstillingen på den anden side af Vemmingbund. Herfra vil Dybbølstillingen kunne beskydes i flanken af det langtrækkende preussiske skyts. For at besætte Broager er det mest oplagt at gå over Egernsund, som bliver besat af preussiske styrker i dag. Der er også planer om at bygge en pontonbro over Egernsund, så der hurtigt og mere effektivt kan overføres tropper til Broager.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: