20. feb. 1864: Agnes Gads dagbog: Kolding er på tyske hænder – Nørrejylland forventer at se tyskere når som helst


krigen_1864

Kolding er faldet, og rygterne på egnen omkring Gauerslund, hvor Agnes Gad sidder og skriver dagbog, siger, at tyskerne kan ventes når som helst

Fra Agnes Gads dagbog 20. februar 1864:

De mest forskjellige og selvmodsigende Rygter cirkulere her paa Egnen i disse Dage. Stemmemester Toft fortalte idag, at han og Pastor Jacobsen næsten ikke havde været iseng inat i Pjedsted, paa Grund af, at Tydskerne sagdes at være i Højen og Smidstrup og at kunne ventes hvert Øjeblik. Dog fortalte Karle, som havde været tilsagt til Ægt og netop kom tilbage fra Kolding, at der endnu var roligt igaar Aftes. Møller Madsens Karl var iformiddags gaaende i Vejle for at hente Medecin til den stakkels Md. Madsen, som vedbliver at være meget svag. Han maatte da passere den firdobbelte Forpostkjæde, saaledes som vore Folk have sIaaet den om alle fire Kjøbstæder her, og var nær ikke kommet frem. Dog slap han igjennem, da han overbeviste dem om, at han gik til Apotheket for en Syg. Man revet Hjørne af Recepten, for at kjende ham igjen, naar han kom tilbage, og paa dette Pas er han naaet hjem igjen. Det er allerede sildigt; Gud véd, om Barbara Postkone ikke er bleven anholdt?

Kolding er nu forladt af vore Tropper. Telegrafforbindelsen sammesteds er afbrudt og Kontoret rømmet. Ligeledes er al Postforbindelse dermed afbrudt.

Det skal være ganske vist, at en lille preussisk Patrouille er bleven truffen imellem Kolding og Gudsø og der tagen tilfange, hvilken lille Affaire skal have kostet to Danske Dragoner Livet.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: