26. feb. 1864: Agnes Gads dagbog: Sultne soldater bliver trakteret med pandekager fra Gauerslund og omegn


18640131IT(2)

De danske soldater lever ikke ligefrem under luksusforhold i denne tid. Heldigvis kunne Agnes Gad og de øvrige kvinder fra Gauerslundegnen i dag forsøde soldaternes liv med grød og pandekager.

Fra Agnes Gads dagbog 25. februar 1864:

Landesorgen er nu hævet. Vi blive dog naturligvis her paa Egnen ved at bære Sorg indtil bedre Tider. Vi have idag fejret Moders Fødselsdag paa en rigtig fornøjelig Maade, idet vor Plan med Hensyn til at beværte Soldaterne, som staa udenfor Vejle, er bleven udført. Byens Koner have tiltraadt den, og da Fader idag skulde til Vindinge, blev den gamle brune Vogn læsset med en vældig Gryde Grød og bagt en hel Mængde Pandekager, kogt Flesk med Rug- og Sigtebrød til og en Masse pænt skaarne Mellemader, hvilket Johannes kjørte med til de 2 Feldtvagter ved Vinding Hule og ved Vejle Vejermølle, hver paa en 40 Mand. Han blev modtagen med levende Begejstring og Maden øjeblikkelig med Jubel aflæsset. Den store Grødgryde blev baaren ind midt paa Gulvet i Vagtstuen og Bearbejdelsen begyndte. De stakkels Soldaters Mangel hidrører ikke saa meget fra Mangel paa Leverencer, som derfra, at der ikke er sørget for Ansættelse af ordentlige Magatendere. Thi de sølle Folk ere saa optagne af Vagttjeneste og Sligt, at de ikke kunne faa Lejlighed til at tilberede Maden, hvorfor de ofte maa nøjes med det tørre Brød. At de vare dygtig sultne, og Kurvene nu tomme, det er en Kjendsgjerning. Ligeledes at de ej engang for Penge kunne faa nogen rigtig mad derude paa Vejen. De byde gjerne 5 – 6 Sk. for en Pandekage, men kunne ingen opdrive. En, der skulde ud paa Forposttjeneste, netop som Maden kom, bad ynkelig om en mellemad, som han da ogsaa i en Hast fik. Paa Søndag (Sofies Fødselsdag) haabe vi, med Fader atter at kunne sende en lignende Forsyning.

Her i Byen hersker der i disse Dage stor Strid imellem Bønderne i Anledning af Ægtkjørselen, idet de, som have sendt deres Vogn og Heste til Fredericia, ere meget forbittrede paa Naboerne, der have undladt saadant, hvorved Afløsning jo mangler. Vores Christen Munk har nu været borte igjen i mange Dage. Da den fornærmede Part paastod, at Sognefogden skulde tage ned til Fredericia, for at sé at faa Sagerne bedre ordnede, saa ulovlig Udeblivelse blev umulig, erklærede denne Helt: at han paa ingen Maade turde tage ned til Fæstningen i denne Tid! Søren Koed og en anden Bonde maatte da ædelmodigen tilbyde “at ledsage ham”, hvorefter han indvilligede i Planen. De vare dernede igaar alle Tre. Resultatet kjender jeg ikke. Men at Byens Mænd have skændtes paa Gaden og i Smedien, saa vi kunde høre det herind, det veed jeg! Blot de ikke blive alvorlige Uvenner, Idag ere de fleste Bønder herfra Byen i Fredericia med Halm og Hø, vi skulle derned imorgen med 2 Vogne fulde. Iaften kom da endelig Brev fra Jens Christian til Konen! Monne jeg glemt at fortælle at han har sendt os sit vellykkede Fotografi i fuldt Uniform? Det hænger her på Spisestuevægen bag ved mig.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: