26. feb. 1864: Ministeriet gennemtvinger de Mezas fyring trods kongens modstand


General de Meza var en af heltene fra treårskrigen 1848-51. Op til krigen i 1864 var den nu mere end 70 årige general øverstkommanderende for de danske styrker i Jylland og Slesvig samt på Fyn.

Der er efterhånden ikke mange, der mener, hæren skulle være blevet ved Dannevirke. Alligevel må de Meza i dag ofres for at stille krigsministeren tilfreds efter et langt og rodet forløb.

Siden kort efter rømningen af Dannevirke har general de Meza været i København for at redegøre for beslutningen om tilbagetrækningen. Det skyldes ikke mindst, at krigsminister C.C. Lundbye har været stærkt utilfreds med ikke at være informeret om tilbagetrækningen. Seneste udvikling for et par dage siden var, at de Meza kom til at true Lundbye med at offentliggøre sin egen forklaring, hvis han ikke bliver frikendt og sendt tilbage til fronten. Det fik Lundbye til at fare helt i flint og kræve hans afgang.

Spørgsmålet bliver diskuteret i statsrådet i dag mellem ministeriet og kong Christian 9. Kongen mener heller ikke, at de Meza burde have truet krigsministeren, men er dog også imod hans afskedigelse. Christian 9. vil kun gå med til at afskedige ham, hvis hele ministeriet truer med at gå af, hvis han ikke efterlever ønsket. Konseilspræsident Monrad stiller sig dog på sin krigsministers side, og kongen må efterleve kravet fra ministeriet. Der forventes en officiel udmelding de kommende dage, der også stadfæster, hvem der skal overtage ledelsen af den danske hær.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: