10. mar. 1864: Agnes Gads dagbog: Den jyske bonde bespiser de sultne tyske soldater med brød og kartofler


16 Billede af Agnes Gad som ældre

De tyske besættelsestropper er sultne, og det er op til de jyske bønder at bespise tyskerne, der kræver store mængder mad leveret med kort varsel.

Fra Agnes Gads dagbog 10. marts 1864:

Det har inat været et grueligt Vejer, og Snéen ligger nu atter i høje Dynger. Vi har dog sovet ret roligt og godt første Nat i vore nye Kvarterer. I Gaarslev skal der inat have ligget en halvtredie Hundrede Preussere. Ogsaa Andkjær har været stærkt belagt; dog siges de, ikke at have spredt dem over hele Byen, men at have i svar Masse inkvarteret dem paa enkelte Gaarde. Saaledes skal navnlig Peder Bjerre’s have en frygtelig Besætning, – formodentlig fordi hans Gaard ligger saa højt.

(Bare jeg ikke skal gaa hen at faa Rosen i min venstre Kind! Forleden, da Tydskernes Fremrykken ved Vejle rygtedes, blev jeg saa “hed om Ørene”, at min ene Kind siden stadig brænder. Det Latterligste er, at Tante Jane har havt akkurat ligedan; men hun siger dog, det idag er bedre. Men jeg er bange, jeg kommer til at afstaa fra min kjære Kaffe, – naar jeg bare vidste, hvad jeg saa skal drikke, for Théen er jo forbudt!) Hver Gang Hunden gjøer, sée vi ængstelige mod Porten i Forventning af at sé Fjenden. I dette Øjeblik kommer Befaling om Leverencen, som er meget stor: 20 Pund Hø, 25 Pund Brød og 2 Fdkr. Kartofler pr. Tønde Hartkorn. Det skal leveres straks; med Hensyn til Brød, er det os aldeles umuligt. Det vil være netop vor Bagerovn fuld, og vi have kun en 13-14 Brød. Og dette er jo kun en ringe Begyndelse!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: