12. mar. 1864: Agnes Gads dagbog: Tyske soldater: Svenskerne kommer danskerne til undsætning


Gauerslund præstegård tegning ca 1850

Ifølge rygterne omkring Gaurslund præstegård er de tyske soldater nervøse for, at svenskerne kommer danskerne til undsætning

Fra Agnes Gads dagbog 12. marts 1864:

Rygtet paastaaer, at det skal være lykkedes Vore paa Hedensted Marker at trænge Fjenden tilbage ned imod Vejle (?) Babara er nu listet af til Vejle, for om muligt at høre lidt Nyt. Fader & Sofie tale om at kjøre over til Herslev ieftermiddag for at se til Fru Schjerning; men om de virkelig vove sig ud, allenstund Vejret er saa slet, vil Tiden vise!

Der er et Par Ord fra Agnete; det var dog rigtig rart! De have dernede 1 Lieutnant, 1 Feldtwebel og 30 Mand og Agnete skjærer Brød og laver Mad fra Morgen til Aften.

Rygtet angaaende Svendskerne skal være udgaaet fra selve de tydske Dragoner, som laa i Andkjær, hvilke ved deres Opbrud have sagt: at de skulde skynde dem til Aarhus for at forhindre Svenskerne i at gjøre Landgang. Maaske er det ved Afstemningen i det svenske Rigsraad, som skulde finde Sted d. 8., bleven bestemt at komme Danmark til Hjælp (?) Her kunne de naturligvis ikke komme saa snart. I Jellinge ere Tydskerne om Natten trængte ind og have beordret Enhver, Præsten, d. v. s. Kappelan Madsen, Lægen og alle Simnarister ud paa Skandsearbejde. Disse bleve dog næste Dag atter frigivne, og enkelte af de højerestaaende Oficerer blandt Fjenden skulle være blevne ubehagelig berørte ved dette Tilfælde, da det kom til deres Kundskab.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: