13. mar. 1864: Agnes Gads dagbog: Østrigsk proklamation til det besatte Vejle: Stop al modstand, ellers …


Gauerslund præstegård tegning ca 1850

Den tyske besættelse af Nørrejylland er i fuld gang. Vejle er indtaget, og borgerne trues med alvorlige konsekvenser, hvis ikke roen opretholdes. Endnu er Gaurslund præstegård dog fri for tyske logerende, men mange gårde i området må opvarte besættelsestropperne.

Fra Agnes Gads dagbog 13. marts 1864:

Man siger, at Amtmanden ogsaa skal hos de Højstkommanderende have gjort Forestillinger imod overhovedet at bruge Indbyggerne her til tydsk Skandsearbejde, og man haaber, Fritagelse derfor (?)

Feldtmarchal Lieutinant Gablenz har udstedt følgende Proklamation:
“Uagtet de Kongelig Kejserlige Tropper med stormende Haand toge Staden Vejle, have I dog ikke hidtil erfaret nogensomhelst Krænkelse af Eders Ejendom. Jeg vil ogsaa for Fremtiden opretholde den strengeste Disciplinblandt de under mig staaende Tropper. Eder vil det paahvile at indskrænke Onderne af den Krig hvormed Landet er hjemsøgt, til det Nødvendigste, afholde Eder fra hvilkensomhelst Demonstration, bevogte hinanden, at lignende Tilfælde, som de, der forekom igaar ved Troppernes Indmarche i Vejle, da der blev skudt paa Soldaterne fra Husene, herefter blive umulige; efterkomsamvittighedsfuldt den for Vejle indsatte Kongelig Kejserlige Østrigske Stadkommandeurs Befalinger, skynde Eder med behørig at indlevere de udskrevne Rekvisitioner, vogter Eder for enhver Forstaaelse med vore Fjender og virker kraftig i Forening, at samtlige Vaaben, Krigsforraad eller anden dansk Statsejendom inden 12 Timer bliver anmeldt for den Østrigske Komandantur. Ogsaa alle Privatpersoner tilhørende Jagtgeværer, Pistoler, Sabler, Dolke o.s.v: blive straks ataflevere, og vil Enhver, der efter Udløbet af 6 Timer efter denne Proklamations Kundgjørelse, bliver fundeni Besiddelse af samme, ueftergivelig blive behandlet efter Krigslovens hele Strenghed. Ethvert Samkvem med de af Fjenden besatte Landsdele er forbudt og vil fra nu af betragtes som mistænkt for at staa i Forbindelse med Fjenden, hjemfalden til Krigslovene. Idet jeg herved har anvist Eder Rettesnoren for et ordentligt Forhold (I ville kun have at drage Omsorg for denne Opfordrings behørige Offentliggjørelse) anbefaler jeg den strengest Efterlevelse af samme, og vil ikke blot paaføre enhver Enkelt, som handler herimod, den fortjente Straf, men gjøre Eder Alle ansvarlige derfor.”

Fader og Sofie kom da igaar til Herslev, hvor der ligger en Mængde Preussere, saa Evret er ganske opgiven. I Præstegaarden laa 4 høje Officerer, 11 Underofficerer og 92 Mand Menige. Officererne maa Fru Schjerning beværte, hvilket er yderst besværligt, da Kjød, Smør, Æg osv: næsten ikke ere til at opdrive for Penge, da Alle naturligvis ere udspiste. De Andre faa dog Naturalforplejning. Men at det er umuligt at holde blot nogenlunde Orden med Sagerne, falder af sig selv. Soldaterne løbe fra hele Byen af og hente af hendes gode Brænde, som det, der er nemmest at komme til. Sofie mødte En i Porten som rendte med en Buddingform o. s. v. Fru Schjerning er ikke videre godt tydsktalende, saa “das Fraulein” i et væk maa holde for. I Mangel af hende kunne ogsaa “die kleinen Schwarzen” bruges! De Inkvarterede ere iøvrigt ret nette og rimelige at komme til Rette med. En lille Smule maa man jo ogsaa selv holde paa sin Værdighed. Forleden kom en af Tjenerne og bad, om “das Fraulein” ikke vilde komme op til Officererne, som ønskede at tale med hendel Fru Schjerning svarede ganske roligt, at “Frk. Brønsted var i Dagligstuen, dersom Nogen ønskede at tale med hende.” Et Øjeblik efter kom saa ogsaa en af Officererne og var meget galant, medens han forebragte sit Ærinde.

Fader og Sofie kjørte hjem over Pjedsted, hvor de holdt et Øjeblik i Præstegaarden. Der ere de ogsaa stærkt belagte; men Gudskelov, de have været fri for Fjender hidindtil i Velling. Det er dog ogsaa en lille Smule bedre med Gine! Sofie Keller saae derimod ussel ud! Idag ménte de dog endelig at kunne faa Vogn til Kolding efter Jf. Jensen; Gud ved, de trænge ogsaa haardt til hende. Vi haabe med samme Lejlighed at kunne faa en Hilsen fra Onkels. Jeg havde nær glemt at fortælle den forbavsende Kjendsgjerning, at Tydskerne allerede have faaet oprettet en Thelegraf lige igjennem Herslev By! Det skal have været hel besynderligt at se en saa pludselig, storartet Foranstaltning paa det gamle, fredelige Sted! Ogsaa foran Karensdahl og Møllen holdt de et Øjeblik og saae vore Venner. Jeg er nærved at misunde Sofie hende Bevægelighed, og Mod til at færdes paa vore rædsomme Veje! Man trænger i denne Tid saa meget til at sé hinanden.

Fisker Niels Nicolaisen fra Andkjær sejler inat hemmeligt til Fredericia. Vi have vovet at medgive ham nogle Breve, som fra Posthuset der kunde naa vore Venner paa Sjælland, dersom han maa være heldig.

Der er Broder Frits! Han har været næsten hel syg af Forkjølelse, men er dog nu meget bedre. I Herslev, hvor han idag skulle prædiket, blev ingen Gudstjeneste afholdt, paa Grund af den stærke Indkvartering, der forhindrede Folk i at turde forlade Hjemmet. Nu bliver han her inat. Den stakkels Fru Bildsøe er syg, har en Gren af Bryst og Lungebetændelse, saa Mathilde er gruelig optagen fra tidlig Morgen til sildig Aften. Hun skal være mageløs flink. Skolelærer Krarup-Hansen i Vindinge, der ved Krigens Udbrud var forskrækkelig modig og ilter, er nu hél forknyt. Tydskerne have ogsaa været temlig brutale imod ham, siger man, de jog ham op forleden Nat og førte ham halv nøgen omkring med sig for at udpege dem passende Skandsearbejde, ligesom de have brugt ham som Tolk. Nu er han nok rejst vesterpaa med sin Kone og sit Barn.

Sofie og jeg vare idag et lille Løb nede paa Møllen; der have de endnu ikke seet en fjendtlig Soldat. I de omkringliggende Byer er Smørtrangen overordentlig. Medens vi vare paa Møllen, kom en Brøndsted Mand og bad og tiggede Md: Madsen, om dog at overlade ham et Par Pund Smør. Hun forsikkrede, at hun Intet havde, men selv kjøbte. Efter lang Tryglen overlod hun ham endelig l Pund. At de af os, der ere saa lykkelige endnu ingen Inkvartering at have dele med vore værre stillede Naboer, falder af sig selv. Vi leve som Jøderne i Mose Tider med fælleds Ejendom, eller rettere, uden Ejendom!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: