17. mar. 1864: Danmark går ind på konference, men uden våbenstilstand og på basis af alle aftaler


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Christian 9. kan godt acceptere en våbenstilstand før en konference, men hans ministerium står samlet om at afvise dette

Mens fjendens 2. og 3. korps har frit spil i Jylland, og 1. korps belejrer Dybbølstillingen, overvejer den danske regering stadig, hvad man skal mene om det engelske forslag om en konference til at løse stridsspørgsmålene. I dag er man imidlertid nået så langt i regeringen, at man meddeler England, at Danmark accepterer konferenceforslaget på 2 betingelser: 1) ingen våbenstilstand, og konferencens basis skal være aftalerne fra 1851-52. Det er disse aftaler, Østrig og Preussen er gået i krig på, og kan Danmark få disse aftaler anerkendt som basis for konferencen, har man også fået Østrigs og Preussens accept af, at Slesvig og Holsten stadig hører til Danmark, og at det blot er spørgsmålet, hvordan forholdet inden for riget skal ordnes, der er til debat på konferencen.

Kong Christian 9. havde også ønsket en våbenstilstand, men det er flere af ministrene imod, og konseilspræsident Monrad støtter dem over for kongen. Grunden til, at man ikke ønsker våbenstilstand, er, at man alligevel har opgivet hele Jylland op til Limfjorden. Dybbølstillingen ser også ud til at holde indtil videre, og Danmark har således intet at vinde ved en våbenstilstand. Man vil snarere tabe på den, da den vil betyde, at man så også må indstille blokaden af de nordtyske havne, og denne er efterhånden det eneste middel, Danmark har til at påføre Tyskland tab og gene. Desuden vil en våbenstilstand under de nuværende forhold være meget upopulær i befolkningen.

England og udenrigsminister Russell er glade for de nye danske toner, men støder dog straks på modstand fra preussisk side. Bismarck forlanger klare tilbud fra dansk side for at gå til forhandlingsbordet. Danmark har haft 12 år til at finde en måde at overholde aftalerne fra 1851-52, og blot fordi de nu siger, at de vil det, er det ikke nok. Det mindste, man nu vil acceptere fra tysk side, er en personalunion, lyder det fra både Preussen og Østrig. En personalunion vil betyde et samlet Slesvig-Holsten, der på den ene side skal være medlem af Det Tyske Forbund, men samtidig skal regeres af den danske konge uafhængigt af kongeriget Danmark. Men mens Østrig måske nok mener, at en personalunion er en løsning, er det fra Bismarcks side blot det krav, han mener, er det mest fordelagtige at fremsætte p.t.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: