19. mar. 1864: Nyt fra Dybbøl – preusserne opretter endnu et 4. batteri på Broagerland


Dybbølstillingen

Dybbølstillingen kan beskydes af preusserne fra Broagerland på den anden side af Vemmingbund

Som i går er det en relativt fredelig dag ved Dybbølstillingen, hvilket dels skyldes, at preusserne stadig ikke har fået tilstrækkelig ammunition bragt frem, dels at de preussiske kanonbatterier stadig er under opstilling. I dag har preusserne oprettet et 4. batteri yderst til højre på Broagerland med to riflede 12 punds kanoner. Batteriet er opstillet, så det også kan beskyde barakområderne i Dybbølstillingen bag skanserne.

Broagerbatterierne afskyder i dag 172 skud mod Dybbølstillingen og området bag stillingen. Skuddene koster 2 danske officierer og en menig livet, og det lykkes også at ødelægge en af de danske kanoner i Dybbølstillingen. Danskerne besvarer ilden med 59 skud fra skanse 2.

Ved den anden danske flankestilling i Fredericia har fjenden i dag foretaget en fremrykning med det formål helt at indeslutte Fredericia. Fremrykningen blev overværet af både den tyske øverstbefalende feltmarskal Wrangel og af den preussiske kronprins. Trods dansk modstand lykkes det at erobre det meste af forterrænet foran Fredericia, så denne stilling nu også er mere eller mindre indesluttet. I Fredericiastillingen gør man sig klar til kamp på dansk side, da der går rygter om, at preusserne vil forsøge en storm på Fredericia (og Als) den 22. marts, som er kongen af Preussens fødselsdag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: