20. mar. 1864: Agnes Gads dagbog: Man kan høre kanonerne fra Fredericias belejring


16 Billede af Agnes Gad som ældreFra Agnes Gads dagbog 20. marts 1864

Det er Palmesøndag, med den begynder altsaa den hellige stille Uge. Men for os og for Mange, Mange vil den nok hverken blive holdt hellig eller stille! Vi vaagnede imorges Klokn. 6 ved Kanonernes hule Drøn. Siden har det uafbrudt skudt, ja tordnet! Skud i Skud fra Fredericia’s forskjellige Sider. Man behøver idag sandelig ikke at gaa udenfor for at høre Bomberne, det drøner hélt ind i Stuerne til os, saa man nok skal lade være at lukke Ørene derfor. Dog have vi naturligvis ingen Ro paa os til at sidde stille i Stuen; hvert Øjeblik maa vi ud omkring. I Formiddags, da jeg gik ud ad Møllevejen, forekom det mig, at man tydeligt kunde skjelne Kanontordenen fra fire forskjellige Sider. De stærkeste Skud lød, som kom de fra Skibe ved Snoghøj-Kysten. Andre kom fra Staustrup Markerne, atter andre fra Skandserne ved Kirstinebjerg, og endelig enkelte stærke endnu østligere ude, som kom de ude fra Trelde-Næs. Det er jo dog umuligt med Bestemthed at skjelne hverken Afstand el. Retning. Henimod Middag fulgte Jf. Hansen og jeg ad ud og gik op paa P. Knudsens Gammelmark, som strækker sig op imod Gaarslev. Skudene løde deroppe forfærdelig stærke. Vi saae det ogsaa ganske sikkert brænde paa 2 forskjellige Steder. Den ene Brand var især stærk; naar Solen gled bag Skyerne kunde vi sé Røgen ganske rød. Denne lod til at være i el. tæt ved Fredericia, som f. E. i I Stoustrup(?) Den anden Brand var henad Igeskov Kanten.Uh! Det gaaer Drøn i Drøn, medens jeg skriver dette. Af nogle gl. Aviser som vi imorges fik fra Vejle sees, at der har været et Folkemøde i Stokholm, der har opfordret Regjeringen til at yde Danmark kraftig Hjælp. Gadeoptøjer have der ogsaa været, og Manderstrøm fik Vinduerne slaaede ind. Den 15. ds. skulde det Norske Storthing aabne.

Vi havde Bud paa Karensdahl for at spørge, hvorledes de der levede i denne rædsomme Tid. Raske ere de; naturligvis beordrede (?), oq have ofte Rykind af fjendtlige Patrouller, om end i Øjeblikket ingen fast Indkvartering. En saadan havde sidste Nat banket dem op, og havde gjennemrodet hele Huset, Sovekamrene og det Hele under Paaskud at lede efter danske Soldater, – men Agnete mener, egentlig kun for at stjæle, da de idag have manglet forskjellige Smaating. Man beskylder i det Hele navnlig Østrigerne for at være meget tyvagtige, dog have vi endnu været heldige.

Preusserne skulle igaar have lidt meget; idag holde nok Østrigerne for. De tre store yderste Gaarde i Pjedsted ere tagne til Lazareth og Beboerne Alle viste ud. Det Samme skal være Tilfældet med Svindal-Gaardene. Og de tydske Officiérer, som iaftes vendte tilbage til Igum og Veilby, skulle have været hél rasende over deres ringe Held. (Alt gaaer godt, idag igjen sendt Brev til Kjøbenhavn. Undertiden er jeg dog rædsom angst; Gud naade os, opdages det, – skøndt vore Breve saamænd ere uskyldige nok!)

En Mand, som kom fra Gaarslev og fortalte en hel Del, paastaaer at man der i en opsnappet tydsk Avis, skal have læst, at Kejser Napolion skal have opfordret Østrigerne til at rømme Jylland inden en kort Frist (3 Døgn nævnes), da han i modsat Tilfælde vilde understøtte Italien imod dem (?) Svensker-Illusionerne maa vi nok derimod give Slip paa, da de nok ere aldeles hjemmelavede.

I Brædstrup ligger nok General Wrangel og Prinds Carl idag. Inat har Pjedsted været gruelig belagt: 4 – 500 Mand paa hver Gaard.Igjennem Herslev skulle igaar været komne sydfra mange Tusinde (17000?).

Aften: Omtrent Klok. 5 bleve Sofie, Jf. Hansen og jeg enige i at gaa ud for om mulig at høre el. se lidt Andet end de rædsomme, uafbrudte Skud. Men der var Intet at opdage, og da vi kom Halvvejen til Møllen erklærede Sofie ærgerlig, at hun vilde vende om, da vi jo slet ikke oplevede det allermindste Æventyr. Vi Andre havde Lyst til at spørge Nyt paa Møllen og trak hende leende afsted imellem os. Idetsamme standser Jf. H. og udbryder: Hvad er Det! Jeg saae op og opdagede pludselig Bakken ovenfor Møllen myldrende fuld af Tydskere. Naa. Klodserne af og Benene paa Nakken hjemad! Sofie vilde ikke ret tro os og vilde hvert Øjeblik standse for med Lorgnetten nøjere at undersøge. Jf. Hansen gallopperede derimod afsted som en Hest og jeg i kortere Trav bagefter Tilsidst Sofie pustende og stønnende i baade Schal og Kaabe. Ved Kirken vilde hun endelig standse for dog “at faa dem rigtig at sé”; og da nu Jf. Hansen herover blev næsten grædefærdig, kunde jeg ikke længere bare mig men tøflede af det sidste Stykke Vej under høj Latter. Endelig gjorde jeg Holdt ved de høje Træer udenfor Porten og lod Sofie styre sin Lyst ved gjennem Lorgnetten at betragte den Eskvadron Husarer, som nu netop bojede om Hjørnet ved Kirken. Saa toge vi Reisaus el. Reisind gjennem Porten, som et Minut efter var fyldt med Preusserne.

Vi have faaet et Par Officere, nogle Underofficere og 10 Menige med samt en Ægt, en Bagagevogn og alle tilhørende Heste.

Desværre, jeg har nok i Formiddags séet altfor rigtigt; nu i Aften sées oppe fra Kirkegaardsmuren tydelig den røde Lue staa op af Fredericia

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: