21. mar. 1864: Agnes Gads dagbog: De preussiske husarer er nogenlunde skikkelige


16 Billede af Agnes Gad som ældreFra Agnes Gads dagbog 21. marts 1864

Atter idag Skud paa Skud! O, Gud bevare vort kjære Danmark og dets brave Sønner! Vi Kunne jo kun bede for dem; o, Gud, hør os!

De preussiske Husarer der ligger her, lade ellers til at være meget skikkelige Folk. Deres Uniform er: sorte Bukser med gule Streger nedad, højrød Trøje, broderet med gule Snorer, og en Hue med en rød Pung bag ud. En mere skrigende end smuk Dragt. Den stakkels Ægtbonde er fra Ribeegnen. Gudskelov, Johannes siger dog, at Branden i Fredericia var slukket, inden han iaftes gik til seng.

En Gaardmandskone i Brøndsted skal være bleven sindssyg over al disse Dages Tummel. Naa sé, nu skulle de nok “stille” herudenfor. De fleste Konfirmander ere dog komne. Jeg kan ikke bare mig for at lé over, at Tjeneren idag har spurgt Jf. H. om “die kleine Schwartze nicht die Frau wære?” Man skulde dog synes, den Tittel nu snarere maatte tilfalde Tante Jane!

Aften: Jeg fik den dristige Idé at følge med Fader, der vilde til Brøndsted, til Karensdahl. De bleve meget overraskede ved at sé mig. De kjære Mennesker have det rædsomt. Ingen Indkvartering, men det, som mange værre er! Hvert Minut styrte nemlig smaa Patrouller paa 2 – 6 Mand Østrigere ind, fordre op alt Muligt, naturligvis, da de ere uden Officiere, uden Betaling. Naa, den Uro og Spænding, hvori de ere dernede ved disse utallige Besøg, og det baade Nat og Dag skulle de nu have ondt ved at betale. Der er ingen Time Ro! Ja, det Liv udholdt jeg ikke, Gud fri os derfra. Dernede omkring sværme de Østrigske Fodfolk omkring paa Marker og Veje, akkurat som om Efteraaret løse Køer. De Gamle og Chr. Bolvig ere aldeles fortvivlede, medens Konstance og navnlig den prægtige Agnete endnu nogenlunde holde Modet oppe! Da Fader og jeg gik derfra op ad Bakken, kom en Magatendervogn kjørende, den holdt os an og Manden spurgte om Vej til Mørkholt, som vi ogsaa betegnede. Men i samme Øjeblik vi standsede, styrtede Østrigere frem mod os fra alle Sider: “Was ist’s, was giebt’s?” – Naa, vi havde jo en ren Samvittighed og gik straks uden Ulempe videre; men jeg blev unægtelig et Øjeblik lidt uhyggeligt tilrnode. Nu vi kom hjem, finde vi Gaarspladsen aldeles opfyldt med Ægtvogne med Proviant & Furage. Ægtbønderne bringe Rygter med. Der forsikkres, at vore Folk i disse Dage have gjort brillante Affairer ved Dyppel. Tydskerne skulle ogsaa ved Fredericia have lidt overordentlig meget, uden endnu at have gjort mindste Fremgang, med Undtagelse af at have stukket Byen i Brand. Ja, man vil endogsaa paastaa, at Vore i Lørdags have taget et Batteri fra de Tydske.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: