22. mar. 1864: Kongen besøger Dybbølstillingen. I Fredericia er det frygtede angreb udeblevet


Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark fra 1863 til 1906. Han fik tilnavnet 'Europas svigerfar', idet fire af hans børn kom til at sidde på europæiske troner. (Foto fra ca. 1868)

Kong Christian 9. har i dag besøgt de danske soldater i Dybbølstillingen

Kong Christian 9. er her til aften på besøg i Dybbølstillingen for at bese forholdene personligt og indgyde de danske soldater mod! Kongen, som er ledsaget af krigsminister Lundbye, ankommer til Sønderborg om eftermiddagen og kører herfra til Dybbøl mølle. Fra møllen går kongen til fods til skanserne, hvor han først besøger 4. skanse og dernæst 2. skanse, som er den skanse, der har lidt mest under den fjendtlige beskydning. Kongen overværer soldaternes arbejde med at udbedre skaderne og taler med flere af de menige. Han nægter også at lade sig informere om, hvor han kan søge tilflugt i tilfælde af fjendtlig beskydning. Besøget i skanserne forløber dog uden skud fra preussisk side, men på vejen tilbage fra skanse 2 skyder et af Broagerland-batterierne, og granaterne flyver tæt hen over kongen og hans følge. Kong Christian 9. forventes at overnatte på Als i nat, hvorfra han senere vil fortsætte til de øvrige danske styrker i Fredericia og på Mors.

Det har i øvrigt endnu engang været en fredelig dag ved Dybbøl. Kun 127 skud er affyret, igen primært mod skanse 2. Der meldes kun om én såret dansk soldat. Fra dansk side er der afgivet 50 skud.

Fra Dybbølstillingen har man kunnet høre, hvordan kongen af Preussens fødselsdag er blevet fejret i Dybbøl by med musik og hurraråb. Det frygtede angreb på de danske stillinger i anledning af fødselsdagen er dog udeblevet, og ved Frederica meldes endog om, at fjenden har trukket sig lidt tilbage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: