23. mar. 1864: P. Laue Petersen kommer atter på forpost og indkvarteres efterfølgende på Sønderborg Slot


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Fra Peter Laue Petersens beretning:

Den 23.Marts kom vi igjen paa Forpost, da var vi paa Venstrefløj. Vort Kompagnie havde Post mellem Skanserne 4 + 5. Den Dag havde de uafladelig lyst til at skyde efter os. Den ene Granat slog ned tæt ved os efter den anden. Men hen imod Aften holdt de ind med Skydningen og vi blev Afløst af 8.Regiment og 18.Regiment marcherede tilbage til Sønderborg, hvor vi kom til at ligge paa Sønderborg Slot. I denne store, kolossale Bygning var der strøet halm og der laa vi godt, endskjønt der var fuldt af Lus, men det følger med Krigens Ubehageligheder.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: