23. mar. 1864: En rolig dag ved fronterne præget af omrokeringer


Fredericia med fæstningen som den så ud år 1900.

Fredericia med fæstningen som den så ud år 1900. Efter nogle dage med kraftig beskydning har byen haft mere fred i går og i dag.

Det er en rolig dag ved de forskellige fronter i dag, præget af omrokeringer på begge sider.

I nord står general Hegermanns 4. division i nogenlunde sikkerhed på Mors, selvom der er et stadigt pres på divisionen for at afgive styrker til de mere udsatte stillinger ved Fredericia og Dybbøl.

Ved Fredericia er de seneste dages bombardement af by og fæstning stilnet af i går og i dag, og belejringsstyrkerne har trukket sig lidt tilbage. Fra krigsministeriet ønsker man, at 3. division i Fredericia skal udnytte pusterummet til modangreb, men den lokale overkommando er mere tvivlsom mht. mulighederne for dette. Byen og fæstningen har lidt svære skader, og mange er flygtet fra byen.

Grunden til tilbagetrækningen fra Fredericia skal findes i en større omrokering af styrker på tysk side. 3. korps må afgive en del af sin styrke til hhv. det østrigske 2. korps, der belejrer Fredericia, og så det preussiske 1. korps, der belejrer Dybbøl. Resterne af 3. korps skal nu primært bruges mod general Hegermanns 4. division i Nordjylland.

En af grundene til, at 1. korps ved Dybbøl skal forstærkes, er, at preusserne her har planer om at forsøge en overgang til Als for derved at omgå Dybbølstillingen. Efter at have overvejet forskellige muligheder er man på preussisk side nået til enighed om, at hvis en overgang til Als skal forsøges, må det ske ved en overgang over Als Fjord ved Ballegaard, og blandt andet derfor forstærker man nu 1. korps. Selve belejringen af Dybbølstillingen fortsætter dog også. I dag er der affyret 176 skud mod Dybbølstillingen, der ud over de fysiske skader på stillingen har kostet en såret på dansk side.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: