27. mar 1864 Agnes Gads dagbog: Østrigerne nægter at adlyde Wrangel – vil ikke indtage farlig stilling


Fra Agnes Gads dagbog 27. marts 1864:

Ved Gauerslund

Agnes Gad hørte i dag en række rygter: Østrigerne og preusserne skændes indbyrdes, desuden røver og hærger soldaterne, hvor de kommer frem og endeligt skulle England have fået ny konge og regering.

Ak ja, disse Rygter lyde jo godt nok, men jeg kan ikke ret fæste Lid dertil. En Mand fra Fredericia er kommen til Brøndsted for at besøge en Broder. Han blev imidlertid straks arresteret af Østrigerne, og Broderen maa med sit Liv svare for ham. Men han siges at have ført Rygter med sig om, at man nu ventede Hjælp udefra. Prindsen af Vales skal have besteget Englands Throne og straks skiftet Ministerium med samt Politik (?) Igaar har nok Kong Christian d. 9. været et Besøg i Fredericia.

Et andet Rygte, der nok stammer fra Herredskontoret, vil vide, at Østrigerne, der jo som bekjendt som oftest stilles foran i denne Krig, naar det gjælder, skulle være overordentlig misfornøjede med Wrangels Befaling, at nu de, efterat Preusserne have trukket dem tilbage, skulle forsøge at tage Fredericia. (Det tydske Krigsraad bestod forleden i Brædstrup, efter Sigende, af Wrangel, 5 preussiske Prindser og Baron Gablenz, – saa det er let at se, hvis Mening sejrede!) Man vil paastaa, at Gablenz skal have protesteret imod, at østrigerne skulde indtage en Stilling, som Preusserne have opgivet, som farlig, og at han imorgen fra Wien ventede nærmere Ordre(?) Om de preussiske Soldater fortælles med Bestemthed, at de forleden da de stormede paa Skandserne udenfor Fredericia, efter 2 Gange blodigt tilbageslaaede Forsøg, tredie Gang skulle have stukket Bajonnetterne i Jorden og nægtet at gaa et Skridt videre. Andre Ting have de derimod godt Mod paa, f. Exp. have de røvet en hél Dél (200 omtrent nok) udmærkede Heste inde i Bjerreherred og i Vejle. Paa Lerbek have de saaledes taget 7. Man siger, de afgive et skrivtligt Bevis for Modtagelsen og Værdien af Hestene, – hvilke saa nok “die Danen” skulle godtgjøre! Hvilken Uforskammethed! Gud give, dette Røver-Regimente snart maatte have en Ende! Og at man igjen i Fred og ro kunde høre fra sine Kjære! Hvorledes monne Anna har fejret denne Højtidsdag og hvor?

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: