2. apr. 1864: Agnes Gads dagbog: “De stakkels Fiskere” – de danske fiskere chikaneres af besættelsesmagten


Ved Gauerslund

Selvom tyskerne har kontrollen på landjorden, så er danskerne stadig en trussel til søs. Det er paradoksalt nok en ulempe for de danske fiskere, hvis både mistænkes for at kunne bruges i dansk interesse. Agnes Gad fortæller i dag sin dagbog, at flere fiskere på egnen omkring Gaurslund chikaneres af de tyske soldater.

Fra Agnes Gads dagbog 2. april 1864:

Atter igaar skulle mange Østrigere være rykkede Nord paa. Her patroulleres stadigt, og vi kunne hvert Øjeblik vente en af de smaa Flokke, som ride og gaa omkring her paa Vagt, og som stundom undersøge Stuer og Lader for at søge om forméntlige danske Soldater, og stedse forlange Mad og Drikke. I Nat sov vi Gud ské Lov roligt, – det vil da sige til Klok. 3, da Christen maatte op for at kjøre med Høleverancen til Kolding. Men vi have havt en anden Ubehagelighed, idet inat Pram’s éne Hest, der i en otte Dage har været syg, er død for os. Vi sendte igaar Bud efter Dyrlægen, men han kunde ikke komme.

Rygtet siger, at Fisker Niels Nikolajsen ved Andkjær Land skal inat være sejlet bort, og at hans Kone derfor er arresteret. Endvidere fortælles, at en Person, som udgav sig for Forvalter paa Sønderbygaard, skal have opholdt sig nogle Dage dernede hos Niels Nikolajsen og ogsaa være nu arresteret (?) Han angav at være løben bort fra Sønderbygd., fordi han var kjed af sin Stilling der i denne Tid. Men hvorledes han saa fandt paa at lægge sig ind nede hos den Fisker, det forstaaer jeg ikke!

Peder Bjerre’s Baad skal være bleven slaaet i Stykker, ligesaa alle andre Baade nede efter Andkjær Strand. De stakkels Fiskere!

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop. Hendes dagbog bringes på 1864live i samarbejde med Børkop Lokalarkiv, hvor dagbogen ligger, og danmarkshistorien.dk, der udgiver dagbogen samlet på nettet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: