2. apr. 1864: Næsten 4.000 granater skudt mod Dybbøl og Sønderborg uden varsel! Trods dette udskydes den preussiske overgang til Als


Dybbol_Skanse

De danske tropper i Dybbølstillingen må i dag udholde meget voldsom beskydning fra de preussiske batterier. Selv Sønderborg bliver udsat for bombardementet.

Siden det preussiske angreb den 28. marts har det været nogle rolige dage ved Dybbøl, hvor fokus i højere grad har været på forsvaret af det nordlige Als over for en truende preussisk overgang. I dag har preusserne dog demonstreret den fulde styrke af de mange artilleristillinger, de efterhånden har fået opstillet, og bombardementet skal aflede danskernes opmærksomhed fra den planlagte overgang ved Ballegård. Vejret er dog imod preusserne.

I formiddags faldt kun enkelte skud på Dybbølstillingen fra preussernes batterier på Broager. Men kl. 14 i eftermiddags har samtlige preussiske batterier imidlertid åbnet ild på samme tid, både fra batterier foran Dybbøls skanser og fra Broager. Fra kl. 17 er ilden særlig intens. Preusserne retter især granaterne mod skanse 4, 5, 6 og 8, men nogle af kanoner på Broagerland har også beskudt Sønderborg uden der er givet noget varsel til byens borgere!

Kl. 16.30 falder den første granat i byen og rammer Sønderborg Slot. Herefter bombarderes den sydlige del af byen heftigt. Beskydningen gør byen ubeboelig med undtagelse af den nordligste del, og en stor mængde af byens befolkning er flygtet over hals og hoved under stor tumult. Den danske hær må også rømme en række af sine kvarterer og depoter fra byen.

I går faldt kun 48 granater mod Dybbølstillingen. I dag har preusserne til sammenligning affyret hele 3.721 granater, hovedsageligt mod skanserne men altså også Sønderborg. Utroligt nok er skaderne på stillingen gennemgående af mindre betydning, ligesom det danske artillerimateriel heller ikke har lidt stor overlast. I alt mister danskerne dog 26 døde og 42 sårede soldater. Hvor mange civile, der har mistet livet i Sønderborg vides endnu ikke.

Det voldsomme bombardement er en afledningsmanøvre for at skjule den preussiske overgang til Als ved Ballegård. Vejrguderne er dog på danskernes side, da sne og storm forhindrer overgangen. Den preussiske hærledelse har indtil videre indstillet overgang til i morgen i håb om bedre vejr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: