5. apr. 1864: P. Laue Petersen og hans kompagni bliver beskudt i skanse 5!


Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen i uniform 1871

Peter Laue Petersen befinder sig i ly for regnen i krudtkammeret i skanse 5 og beretter om den 5. april:

(…) tidlig om Morgenen begyndte de at skyde ovre fra Batterierne fra Dyntmark og maalet de skød efter var Skansen No. 5. Saa kom der en Granat og slog ned på Krudtkammeret, saa Jorden fløj bort lige ind til Palisaderne. Saa turde vi ikke blive i Forstuen længere, thi vi var bange for, at Krudtkammeret skulle fløje i Luften og vi med. Saa kravlede vi ud af den lave Dør og ud i Skansen, men saa gik det først løs med Skyderi igjen. Den ene Granat slog ned i Skansen efter den anden og vi lagte rundt om ved Væggene i Skansen ned i alt Moradset. Den ene Skansekurv fløj ind til os efter den anden, saa vi var næsten færdige til at blive levende begravet. 4 kanoner var der i Skansen. De 3 var istykkerskudte. Saa vilde H. Jørgensen hen at sidde imellem Hjulene paa en Kanon. Jeg raabte til ham; ”Kom her hen til mig!”. Og just som han satte sig ned ved mig, kom der en Granat og slog ind imellem Hjulene, hvor han vilde have siddet. Han takkede mig, fordi jeg reddede hans Liv. Der stod ogsaa en Post ude ved Porten ind til Skansen. Der kom en Granat og slog først 2 svære Palisader midt over og ned i Jorden ved Adam, saa han næsten blev begravet. Da han kom op, var han næsten helt tossig og Blodet løb ham ud af Munden, men ellers var han ikke saaret, men i en Timestid blev 10-12 Mand skudt og saaret. Vores Korporal Nielsen blev ogsaa saaret i Benet, og da Ambulancerne lagte ham paa Baaren, blev han ved at ryge sin korte pibe og sagde; ”Farvel, Kammerater, jeg kommer nok snart igjen!. Men han kom ikke mere. Jeg sagde til den lille svenske Løjtnant Ekholm, om vi ikke maatte retirere ud af Skansen, for ellers blev vi skudt alle, og saa løb vi alle ud af Skansen, ned i Løbegravene, hvor vi blev til det blev Aften.

Peter Laue Petersen var soldat under krigen i 1864 og skrev løbende dagbog om sine oplevelser. Hans beretninger om disse oplevelser bringer vi her på 1864live i stil med de øvrige dag-til-dag-opdateringer. Dagbogsoptegnelserne fra 1864 afskrev Peter Laue Petersen som 67-årig i 1908 i en beretning “til et minde om mig for mine Efterkommere”, og det er denne, der i citatform udgives på 1864live.

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: "Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere. Peter Laue Petersen født i Sarup 1841 den 4 de September Dagbogen faar jeg afskreven 1908 da er jeg 67 Aar gammel."

De to første sider af Peter Laue Petersens beretning. De første linjer lyder: “Hvad jeg undertegnede har oplevet i Krigen mellem Tyskland og Danmark 1864 afskreven efter en Dagbog, som jeg havde skrevet med Blyant hver dag i Krigen, nu Boelsaftægts-mand, til et minde om mig for mine Efterkommere.
Peter Laue Petersen
født i Sarup 1841 den
4 de September
Dagbogen faar jeg afskreven
1908 da er jeg 67 Aar gammel.”

De oprindelige dagbogsoptegnelser fra 1864 er gået tabt, men beretningen fra 1908, der oprindeligt er skrevet med gotisk håndskrift, findes i Lysabild Sognehistoriske Arkiv på Als. Peter Laue Petersen selv stammede fra Sarup på Als, var født den 4. september 1841 og døde i hjemmet i Sarup den 23. maj 1919.

Du kan læse mere om dagbogsberetningerne her.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: